Med den lette vægt på to kilo og et kompakt design kombinerer GTA 40 nem håndtering med høj ydeevne. EC-motoren gør det muligt effektivt at skære grene med en diameter på op til 5 x 5 centimeter, og takket være det ergonomiske design kan man arbejde komfortabelt i længere perioder. GTA 40 kan klare over 190 snit pr. opladning, og med IPX4-certificering kan værktøjet bruges selv ved regn og fugtige forhold.
- GTA 40 er udstyret med Stihl Light 01-sværd og vores 1/4" Picco-kæde, så resultatet er rene og præcise snit. Kædehastigheden på otte m/s betyder, at den uden problemer kan klare grove grene, siger Clara Bergström, Product Manager Pro hos Stihl i Norden.
Det fleksible AS-batterisystem tilbyder en alsidig løsning til en lang række forskellige opgaver. GTA 40 drives af to parallelt monterede AS 2-batterier med en energikapacitet på 28 Wh. Batterierne er desuden kompatible med værktøjer som hækkeklipperen HSA 40 og græstrimmeren FSA 30, så det er nemt at skifte mellem forskellige opgaver med det samme batteri.