I det gamle udleveringsrum på Holtegaard ved Aulum i Midtjylland har AJ Energi & Strø i dag deres kontor og mødelokale. Der er dog ikke meget tilbage fra dengang, der var svineproduktion på gården.
- Det eneste, der stod tilbage, var væggene, så gulv, loft og tag er fjernet, og alt er skiftet ud, fortæller Arne Sønderbæk, der satte grisene ud og solgte noget af jorden fra, inden han for 15 år siden stiftede AJ Energi & Strø i staldbygningerne.
I dag producerer virksomheden rapsstrøelse til især grise, men også til heste, kyllinger og kvæg. Faktisk er der så stor rift om strøelsen fra både danske og europæiske kunder, at det kniber med at kunne følge med.

- Svinesektoren er den største kundegruppe for os, men heste er blevet til et kæmpe marked, efter vi rendte ind i energikrisen, hvor træpiller kostede en formue. Jeg tror, at det tidoblede på kort tid, siger Arne Sønderbæk.
Det har fået ham til at se sig om efter alternativer til rapshalm, og det er her elefantgræs kommer ind i billedet.
- Vi har efterhånden svært ved at nå den mængde rapshalm, vi har brug for, og vores flaskehals er altid råvarerne. Og det er en af grundene til, at vi nu ser på elefantgræs. Den skal høstes i foråret, så det betyder, at vi kan få to høsttidspunkter, og på den måde kan produktionen spredes lidt ud.

Al begyndelse er svær
Udfordringen for AJ Energi & Strø er dog, at der ikke er ret mange steder i Danmark, hvor der bliver dyrket elefantgræs.
- Vi skal have gang i nogle landmænd, for det, vi mangler, for at komme i gang, er råvarerne. Så vi skal have fundet en del landmænd, der vil være med, og det kan nogle gange være et langt sejt træk at få overbevist nogle flere om, at det er et godt produkt, siger Arne Sønderbæk, der sammenligner det med dengang, han startede med rapsstrøelse for 15 år siden, hvor det også tog tid at få sparket de første døre ind.
- Det er nogle gang svært at få råbt op, når man er en lille virksomhed og starter op med noget nyt. Jeg gør det også kun igen, fordi jeg har nogle børn, der vil være med i det fremadrettet.

AJ Energi & Strø har allerede lavet en aftale med den fynske landmand, Jacob Eskelund Nielsen, der har plantet 16 hektar med elefantgræs.
- Vi har taget Jacob ind som samarbejdspartner, og han skal hjælpe med at få nogle flere landmænd med. Når man sidder over for en landmand, så er det første, han spørger om, om der er penge i det, og det skal vi have dokumenteret, at der er. Vi skal have fundet en bundlinje på, hvad elefantgræs kan bære, så landmændene ved, hvilket overskud det giver sammenlignet med en kornmark.
Til foråret skal Jacob Eskelund Nielsen høste elefantgræs for første gang, og det er noget, de ser frem til i Aulum, da de på forhånd har købt det meste af høsten.
- Det er ikke noget, vi kommer til at tjene penge på, men det er en investering i fremtiden, hvor vi prøver nogle ting. Men fremadrettet skal vi have mange tusinde hektar med elefantgræs op at stå.
Allerede gode erfaringer
AJ Energi & Strø har allerede lavet tests med at bruge elefantgræs som strøelse.
- Vores producent af rapshalmpiller har prøvekørt med elefantgræs, så vi ved, det kan lade sig gøre. Vi har også testet elefantgræs som hele piller til heste, og der er folk vilde med den.
Desuden er der flere europæiske lande, der allerede har en stor produktion af elefantgræs og gode erfaringer med planten, der året efter den er blevet sået kan høstes igen og igen i over 20 år.
- I Tyskland er elefantgræs som strøelse til heste rigtig stort, og i blandt andet Holland, Polen, Slovakiet og Ukraine har de rigtig gode erfaringer med at bruge elefantgræs til mange forskellige ting. Eksempelvis i cement, asfalt og som brændsel. Jeg er faktisk lidt rystet over, at vi er så langt bagud i Danmark, siger Arne Sønderbæk.

Han har allerede en aftale med en dansk bordpladeproducent, som han lige nu leverer rapshalm til.
- De vil gerne over til at bruge elefantgræs, da den er meget mere bæredygtig end raps, og dermed bliver deres klimatal bare pænere med elefantgræs.
Elefantgræs' evne til at lagre CO2 er noget som strøelses-virksomheden arbejder på, at der kommer mere fokus på, så der politisk kan komme opbakning til, at landmændene også kan blive belønnet for at plante elefantgræs. Ifølge den fynske landmand lagrer selve elefantgræsplanten 26 tons CO2 per hektar.
- Men hvis du fjerner biomassen ved høst og eksempelvis brænder det af, så vil den stadig lagre 2,5 tons CO2 per hektar i rodsystemet, forklarer Jacob Eskelund Nielsen.

AJ Energi og Strø arbejder lige nu på at skaffe midler til at få elefantgræs mere udbredt og få lavet analyser hos Teknologisk Institut, så man kan finde ud af, hvad elefantgræs kan egne sig til, og hvordan det kan tænkes ind i andre produkter.
- Det er en megafed plante, og den passer sindsygt godt ind i vores trepartsaftale. Der er mange markeder, der lige nu skriger på biogene materialer - eksempelvis byggesektoren. Så der er rigtig mange steder, hvor man gerne vil have plantefibre, og det er blandt andet derfor, at vi tror så meget på elefantgræs. Det handler bare om at få det plantet, for der skal nok være nok steder at afsætte det.
I første omgang er planen dog, at elefantgræs skal bruges til strøelse, da det er det, som Aulum-virksomheden er eksperter i. Og så vil Arne Sønderbæk også selv i gang med at dyrke elefantgræs.
Til fagmessen NutriFair håber AJ Energi & Strø, at de kan komme i kontakt med flere landmænd, der er klar til at dyrke elefantgræs.