Abonnementsartikel

Der er både de røde, grå, grønne, gule, orange og flere nuancer af blå. På Traktormuseum Vestjylland har Anders Poulsen samlet omkring 50 forskellige veterantraktorer i de to bygninger, hvor der tidligere var stalde til søer og smågrise.

- Det er 20 år siden, jeg solgte dyrene. På det tidspunkt havde jeg seks eller syv gamle traktorer, men jeg havde ikke haft tid til at gøre noget ved dem. Jeg havde kun fået sat en grå Ferguson 26 i stand, da jeg solgte grisene som 68-årig, siger Anders Poulsen, der åbnede Traktormuseum Vestjylland i Nørre Nissum ved Lemvig for syv år siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fælles for alle traktorerne er, at de kan køre og er sat flot i stand af Anders Poulsen.

Verdens vildeste Volvo-samling

Se også:

Verdens vildeste Volvo-samling

rich-media-3
Den første traktor som Anders Poulsen satte i stand. Foto: Marie Linddahl

- Jeg vil gerne have dem lavet, så de står som nye, og jeg tror faktisk, at der er mange, der står pænere end som ny, for det er automaling, jeg bruger, og det er mere blankt.

Anders Poulsen er født og opvokset i landbruget og har også haft sit eget siden 1960, hvor han var 23 år. Da produktionen var størst drev han 220 hektar og havde 130 søer og leverede årligt omkring 3.500 grise til Vestjyske Slagterier.

- Jeg ved ikke, hvor interessen for de gamle maskiner kommer fra. Jeg har altid repareret alting selv, så jeg har altid haft håndelaget for det. Når man først arbejder med det, så lærer man det og bliver bedre og bedre. Og da jeg ikke havde landbruget mere, blev der mere tid til at arbejde på de gamle maskiner.

Kørestol ingen hindring

I dag er Anders Poulsen 88 år. For fire år siden fik han sat begge ben af på grund af sukkersyge, så i dag sidder han i kørestol.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er kommet mig nogenlunde over det, og jeg er nu vant til, at jeg ikke har nogle ben. Det betyder ikke, at jeg ikke kan arbejde med de gamle maskiner. Den, jeg er i gang med nu, er nummer ni, siden jeg fik sat benene af, fortæller Anders Poulsen.

Fra tre-hjulet krigstraktor til verdens dyreste veteran

Se også:

Fra tre-hjulet krigstraktor til verdens dyreste veteran

rich-media-6
Anders Poulsen er stort set i værkstedet hver dag. Privatfoto

I værkstedet står en 60 år gammel og halvfærdig Nuffield 1060.

- Den er fra England og har 10 fremadgående gear og 60 heste. Den har stået ude i 20 år, så den er præget af rust. Bremserne er helt rustet sammen. Det er et stort arbejde at gøre kroppen ren med stålbørster. Det tager to måneder at gøre den ren og to timer at male den. Det er måske lidt overdrevet, men det er et stort stykke arbejde, at få sådan en traktor gjort ren.

Med mindre Anders Poulsen får besøg eller skal vise gæster rundt i sit museum, så er han i værkstedet hver dag.

- Jeg har ikke fyraften klokken fire, jeg kan sagtens fortsætte til klokken syv, hvis jeg er i gang med noget. Jeg har altid lavet langt det meste selv, men der er nogle ting, jeg ikke kan længere. De store ting. Jeg kan godt sætte forhjul på, men ikke baghjul, da de er for store til, at jeg kan styre dem, når jeg også skal bruge en hånd til at styre kørestolen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De røde IH'er dominerer samlingen

Se også:

De røde IH'er dominerer samlingen

rich-media-9
Anders Poulsen står også selv for malerarbejdet. Privatfoto

Det tager cirka et halvt år for Anders Poulsen at sætte en traktor i stand.

- Den, der har været værst at lave og har taget længst tid, var Bukh-traktoren, der er ombygget til en bil. Da jeg fik sat benene af, var den færdigmalet, men ikke samlet. I begyndelsen efter operationen var jeg ikke meget værd, så jeg har fået mere hjælp til den end til de andre.

I dag står den midt i den ene udstillingshal.

- Jeg købte den på auktion og gav 20.400 kroner plus salær for den. Det var nok ikke det, jeg blev rost mest for - både herhjemme og alle andre steder, men det er alligevel en af de bedste handler, jeg har lavet, for der er kun lavet 66 af dem, så der findes ikke mange af dem. Jeg tror faktisk, det er svært at finde en, der er lige så pæn som min.

rich-media-10
Der blev arbejdet på Bukh Mobil'en både før og efter Anders Poulsen fik sat benene af. Foto: Marie Linddahl

Sjælden og lidt speciel

Det er dog en Lanz Bulldog, som Anders Poulsen fremhæver som den traktor, der har givet ham flest udfordringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er lagt mange timer i den, og den var besværlig at få gang i. Det skulle være en enkelt motor, men der var ingen, der vidste noget om den, og derfor havde jeg meget bøvl med den, jeg har været i Tyskland to gange for at hente reservedele til den. Jeg tror, jeg gav 18.000 kroner for den og har nok købt reservedele for lidt mere.

rich-media-12
Lanz Bulldog blev købt for 18.000 kroner. Foto: Marie Linddahl

Selv om alle traktorerne er gamle og i lang tid har kunnet betegnes som veteraner, så kan de ikke hamle op med ejerens alder.

- Det er mig, der er ældst. Den ældste traktor, jeg har, er en Minneapolis Moline fra 1941. Men jeg er altså fem år ældre end den. Jeg går altid efter nogle traktorer, der er sjældne og lidt specielle. Men Ferguson hører jo også med, om den så er sjælden eller ej. Det var jo Ferguson, der fik dansk landbrug op og stå efter Anden Verdenskrig.

rich-media-13
Den ældste traktor i samlingen er en Minneapolis Moline fra 1941. Foto: Marie Linddahl

Fuld opbakning fra Erna

Hustruen, Erna Poulsen, har altid hjulpet til på sidelinjen - både med griseproduktionen og med de gamle maskiner. Hun har været med på udstillinger og er i dag også med i værkstedet for at hjælpe med småting.

- Anders er ikke sådan en, der kan sidde inde og se fjernsyn eller læse. Han skal ud og rode med tingene i værkstedet, siger hun og bliver suppleret af sin mand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det betyder meget for mig, at jeg stadig kan komme ud i værkstedet. Det betyder faktisk alt for mig. Den anden dag var der en, der sagde til mig, at han ikke fattede, at jeg gad. Og økonomisk kunne jeg heller ikke gøre noget bedre end at lade være, men det min interesse, og jeg har det skønt med det, siger Anders Poulsen.

rich-media-15
Anders Poulsens hustru, Erna Poulsen, hjælper til med småting i værkstedet. Hun står også for kaffe og kage, når der kommer besøgende på museet. Foto: Marie Linddahl

Ofte er det ikke købet af traktorerne, der er dyrest, men derimod reservedelene. Der har dog altid været fuld opbakning på hjemmefronten.

- Der er da gået mange penge til det, men jeg tænker, at det er i orden, for vi skal ikke have noget med herfra, og jeg er glad for det, vi har. Pengene skal nok slå til i vores tid, og der skal nok også blive nogle til børnene. Jeg synes, det er fint, at vi har den fornøjelse, som vi begge har, med traktorerne, siger Erna Poulsen, der er 84 år.

- Både min kone og jeg har det skønt med traktorerne. Enten er jeg ude i værkstedet, eller også kommer der nogen og snakker med os, så det kan ikke være bedre, supplerer Anders Poulsen.

Næste projekt er klar

Den 88-årig veterantraktor-entusiast er fornyelig blevet ramt af endnu en udfordring. Han har fået prostatakræft, der har spredt sig til knoglerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har det egentligt ret godt nu, og hvis jeg har det, som jeg har nu, så bliver jeg ved. Jeg har ikke noget skønnere end at arbejde i værkstedet. Jeg får ikke lavet helt så meget i værkstedet, som tidligere, men det er lige meget. Jeg har stadig flere traktorer, jeg gerne vil investere i, men jeg ved ikke, hvor meget mere, jeg når.

rich-media-17
Alle traktorer i samlingen kan starte og køre. Foto: Marie Linddahl

Det næste projekt står da også allerede klar; en Vestjyden bugseret mejetærsker på 7,5 fod.

- Det er et stort stykke arbejde, og det værste er, at der er meget af det, jeg ikke selv kan klare fra en kørestol. Men så længe kræfterne slår til, og jeg har lysten, så bliver jeg ved.

Erna og Anders Poulsen har to børn, men ingen af dem har interesse for landbruget eller de gamle maskiner.

rich-media-18
Anders Poulsen er 88 år og holder åbent på museet fra marts til oktober. Men uden for åbningstid giver han også gerne en rundvisning. Foto: Marie Linddahl

- Vores datter passer museets hjemmeside og Facebook, men der er ingen af dem, der vil overtage maskinerne. Vi ved ikke, hvad der skal ske med dem, når vi ikke er her mere. Jeg vil gerne sælge det hele til en, der vil fortsætte med det, men det bliver nok ikke nemt at finde en, så jeg tror, de bliver spredt for alle vinde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se Anders Poulsen forklare meget mere om traktorerne på museet i videoen øverst i artiklen.