Abonnementsartikel

Fødevarestyrelsen har netop offentliggjort nye regler, som er vigtige for dig, der overvejer at anskaffe hund eller kat.

Reglerne gælder fra den 1. januar 2025 og betyder, at alle hunde, katte og fritter, der importeres til Danmark, skal være fuldt vaccineret mod rabies. Dette er et vigtigt skridt for at beskytte både dyr og mennesker mod denne dødelige sygdom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Boehringer Ingelheim i en pressemeddelelse.

- Rabies er en ødelæggende sygdom, der stadig kræver tusindvis af menneskeliv hvert år globalt, selvom den kan
forebygges gennem vaccination, siger Lene Thaulow, Teknisk Chef for kæledyrsområdet hos Boehringer Ingelheim
Animal Health Nordics.

- Boehringer Ingelheim arbejder målrettet på at udrydde rabies i alle lande. Vi er kommet langt,
og Danmark er i dag rabiesfrit, men den globale kamp fortsætter. Vi støtter Fødevarestyrelsens beslutning om at
styrke rabiesreglerne og tilpasse dem til de regler, der allerede gælder i mange andre EU-lande, herunder vores
nabolande Sverige, Norge og Tyskland, siger hun.

Nye regler fra den 1. januar 2025

Fra og med den 1. januar 2025 er det obligatorisk for alle hunde, katte og fritter at være gyldigt vaccineret mod rabies, inden de kommer til Danmark. Dette betyder:

Hvalpe og killinger skal være mindst 15 uger gamle, før de kan komme til Danmark. Dette skyldes, at dyrene
først må vaccineres mod rabies, når de er 12 uger gamle, og at vaccinen først giver beskyttelse efter 21 dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De såkaldte "hvalpe-/killingeerklæringer" kan ikke længere benyttes ved import af hvalpe og killinger.
Vaccination er en enkel og effektiv måde at beskytte både dit kæledyr og din familie mod den alvorlige sygdom, som
rabies er. Reglerne er indført for at beskytte folkesundheden ved at sikre, at Danmark forbliver rabiesfrit.

- Vi mener, at de nye regler vil bidrage til at fastholde Danmarks status som rabiesfri og forhindre spredning af
sygdommen til kæledyr og mennesker," siger Lene Thaulow fra Boehringer Ingelheim.