Abonnementsartikel

De kom ud af ingenting, nåede flyvehøjde som en kæmpestor og anerkendt distributør, men efter en årrække med stadig mindre og mindre markedsandele, trækker Flex Trading nu endelig stikket og takker af, mens legen er god.

Frem til sommer fokuserer man på at få sendt sine maskinbrands godt videre til andre samarbejdspartnere, på at få solgt reservedelslageret og slutteligt på at lukke selskabet ned i god ro og orden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi vil gerne takke af efter over hundrede år i branchen. Det handler for os også om at fortælle, at der findes nogle maskinbrands, der skal finde et liv andre steder. Vi er i forskellige forløb med overdragelse af brands og lagerafhændelse og kan godt lide at være åbne herom og have tiden til det. Vi er stolte over at have været her i over hundrede år, men Flex Trading skal af strategiske årsager ikke fortsætte, siger Henrik Lunn Christiansen, der er direktør og medindehaver af HF Christiansen, der er kendt som en af Danmarks største distributører af cykler.

Han ejer og driver virksomheden sammen med sin søster Charlotte Rye Egegaard Christiansen og deres far Jørgen Christiansen.

Grundstenen til det selvstændige forretningsben, der i dag kendes som Flex Trading, blev lagt helt tilbage i 1903, hvor Hans Frederik Christiansen startede sin cykelforretning i Randers. Allerede året efter fandt han ud af, at distribution af reservedele til landbrugsmaskiner var en naturlig udvikling af butikken.

Alf har opfundet en robot til vedligehold af belagte arealer

Se også:

Alf har opfundet en robot til vedligehold af belagte arealer

- Vores oldefar kørte jo rundt og besøgte en masse gårde her omkring Randers, hvor han leverede cykler til alle karlene og pigerne. Der var jo mange mennesker, der arbejdede på gårdene dengang. Og så gav det mening at tage flere andre ting med derud. Samtidig var det jo den lokale smed, der klargjorde og reparerede cyklerne, og på den måde blev der åbnet for en stærk salgskanal, forklarer Henrik Lunn Christiansen.

rich-media-3
Administrerende direktør Henrik Lunn Christiansen og Charlotte Rye Egegaard Christiansen, der marketing- og HR-direktør. Foto: Jacob Kaas.

- Så selvom man idag måske kan undre sig over, hvad forbindelsen mellem en stor importør af cykler og en distributør af maskiner og reservedele til Iandbruget og den grønne sektor er, så var der rigtig god synergi dengang, forklarer Henrik Lunn Christiansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blev for små

Der gik ikke længe før distributionen af maskiner og reservedele udgjorde klart den største del af Hans Frederik Christiansens voksende forretning.

Således var navnet HF Christiansen helt op til slutningen af 80'erne bedst kendt i landbrugskredse med store agenturer for blandt andre Lely, Bernard Van Lengerich Maschinenfabrik (BVL), Fiskars plove (idag Agrolux) og som grossist af danskproducerede landbrugsmaskiner.

Da hjulene kørte hurtigst, og landbrugsbenet var klart størst i 70'erne og 80'erne, rådede man over 27 lastbiler og syv distributionscentre, hvor man fordelte både landbrugsmaskiner, reservedele og cykler til hele landet.

- Igennem hovedparten af virksomhedens liv har landbrugsdelen fyldt klart mest. Det er først i løbet af de sidste 25 år, at cyklerne samlet set har overtaget billedet og vores fokus i virksomheden, fortæller Henrik Lunn Christiansen.

45 år i skoven er ikke nok

Se også:

45 år i skoven er ikke nok

I 1988 blev maskiner og cykler adskilte forretningsben, da man etablerede datterselskaberne Flex Agro og Flex Trading. I de seneste årtier har man i det store hele forladt landbrugsmarkedet og koncentreret sig om have/park-segmentet, hvor man havde en klar styrkeposition.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores virksomhed er blevet for lille en spiller til at være med på markedet. Vores medarbejdere i Flex Trading er enormt kompetente og erfarne og har gjort det rigtig godt, men vi har ikke nogen, der kan afløse dem og gøre det, de gør på markedet, siger Henrik Lunn Christiansen, der forklarer, at man i HF Christiansen for år tilbage fik mulighed for at ekspandere heftigt.

Det krævede kapital og et fokus, der endte med at blive til et strategisk valg om at satse benhårdt på cykelforretningen.

- Hvis vi skulle have været noget inden for landbrug og havebrug, så skulle vi for mange år siden have investeret massivt for at kunne følge med i strukturudviklingen, siger Henrik Lunn Christiansen.

Naturligt udfald

Flex Tradings daglige leder, 74-årige Kresten Andreasen, har været med siden 1983 og stod i spidsen som direktør i over 25 år.

Og trods det faktum, at dåbsattesten for længst har givet ham ret til at gå på pension, så holder han stadig tøjlerne i det, der trods tilbagegang, aldrig er blevet til en dårlig forretning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jørgen Christiansen sagde til mig en gang i 2008 eller 2009, at jeg skulle køre det som min egen forretning. Der skulle selvfølgelig vises et lille positivt resultat. Det blev ikke sagt direkte, men jeg forstod det således, at forretningen skulle være afviklet, inden jeg gik på pension, fortæller Kresten Andreasen, der umiddelbart er ganske usentimental med tanke på, at firmaet han har brugt over 40 år på, snart er en saga blot.

- Det er en helt naturlig udvikling. Vi har jo kunnet se, hvordan markedet har udviklet sig og hvor store enheder, der i højere og højere grad sidder på formidlingen af maskinerne. Der kunne vi slet ikke være med, fortæller Kresten Andreasen, der personligt har været i kontakt med de samarbejdspartnere, som nu skal finde nye veje.

- Vi vil jo gerne kvittere dem for så fint et samarbejde, vi har haft gennem årene. Vi har haft en meget positiv tid. Og jeg føler et medansvar for, at vi får dem hjulpet godt videre, siger Kresten Andreasen.

88 år og ingen ben: Anders renoverer stadig veterantraktorer hver dag

Se også:

88 år og ingen ben: Anders renoverer stadig veterantraktorer hver dag

På den anden side af bordet kvitterer Henrik Lunn Christiansen også for indsatsen fra folkene i Flex Trading.

- Det har været en kæmpe fornøjelse at have medarbejderne fra Flex Trading. Det er voksne mænd, der nærmest har haft firmalogoet tatoveret på brystet. De har taget kæmpe ejerskab for forretningen i mange år og har været bundloyale over for både firmaet her og overfor kunderne også i det her sidste projekt med at få lukket det pænt ned, siger Henrik Lunn Christiansen.