Abonnementsartikel

Weidemann har netop lanceret den nye 60-serie. Det er sket efter nyudvikling af seks modeller, som med både ydeevne og maskinstørrelser dækker hele den tidligere LP-serie.

Det ved de skandinaviske forhandlere og Stemas' egen salgsstyrke nu alt om efter tre dages kursus i Stemas' østdanske hovedkvarter i Havdrup. Det er Stemas, der er importør af Weidemann i både Danmark og Norge, og i de to lande tager nationale forhandlere sig så af den daglige, direkte kontakt til landmænd, entreprenører, industri og andre maskinbrugere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Stemas gav premiere til en af de nye Weidemann-maskiner i både standard- og tele-version på Agromek i Herning i november. Efterfølgende er produktionen gået i gang for alvor på fabrikken i Korbach øst for Dortmund, og de nye maskiner er begyndt at rulle ud til Stemas-forhandlerne overalt.

Tre bliver til seks

Den nye serie består af tre knækstyrede modeller, som bliver til seks, da maskinerne fås enten med læssearm eller teleskoparm. Tillige byder Weidemann også på den deciderede teleskoplæsser T6025.

rich-media-2
Ny Weidemann 2060 forrest og den lidt større 3060 bagest testes af skandinaviske forhandlere på Stemas' demo-areal ved det sjællandske hovedkvarter i Havdrup. Pressefoto.

- Weidemann-kendere vil ikke mindst bemærke den særdeles rummelige kabine, som det er nemt for maskinføreren at komme både ind i og ud af. Indgangen til kabinen er simpelthen gjort bredere, så det er nemt og sikkert at stige op og ned. Udsynet er optimalt med en stor panoramabagrude, og konstruktørerne har gjort motorhjelmen skrånende, så der er uhindret kik bagud, fortæller salgs- og markedschef Allan Højholt Pihl hos Stemas.

En række funktioner i maskinerne er opdateret og optimeret. For eksempel har der været fokus på at reducere støjniveauet i kabinen.

- Det er blandt andet sket ved flytning af arbejdshydraulikken til forvognen. Alle modellerne i den nye 60-serie har motorer fra Kohler i emissionstrin V og dieselpartikelfilter og tillige katalysator, forklarer han videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Premiere til helt ny Weidemann

Se også:

Premiere til helt ny Weidemann

Den nye Weidemann 2060, som afløser den tidligere model 2080 LP, har 57 hk og hele 300 Nm i motorrummet. Det gælder også for teleskop-versionen 2060T. Den større 3060 og 3060T går til opgaverne med 65 hk, og den store Weidemann 4060 og 4060T har 75 hk at spille med.