Abonnementsartikel

Håndværkerfradraget vender tilbage, og servicefradraget hæves markant i 2025

Fra 2025 kan danskerne igen få fradrag for håndværksarbejde i hjemmet og sommerhuset. Samtidig stiger servicefradraget til 17.500 kr. pr. person, hvilket gør det mere attraktivt at få udført serviceydelser i boligen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Folketinget har d. 30. januar vedtaget at genindføre håndværkerfradraget fra 2025 og samtidig hæve servicefradraget markant.

Det betyder, at danskerne igen kan få fradrag for energiforbedringer og grøn istandsættelse i hjemmet, mens serviceydelser som rengøring, træfældning og installation af tyverialarmer bliver endnu mere fordelagtige.

Med et servicefradrag på 17.500 kr. pr. person kan en familie potentielt opnå en skattebesparelse på flere tusinde kroner næste år.

Grønne investeringer

Det genindførte håndværkerfradrag - eller mere præcist boligjobordningen - er fastsat til 8.600 kr. pr. person i 2025 og er målrettet grønne investeringer som isolering, solcelleanlæg, varmepumper og forbedringer af afløb og dræn.

Samtidig stiger servicefradraget markant fra 11.900 kr. i 2024 til 17.500 kr. i 2025 pr. person. Det betyder, at det bliver billigere at få udført en lang række serviceydelser i hjemmet, såsom reparation af hårde hvidevarer, installation af tyverialarm, rensning af tagrender og bortskaffelse af væltede træer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Skattebesparelsen på servicefradrag og boligjobfradrag er ca. 25 %. Det betyder, at et servicefradrag på 20.000 kr. kan give en skattebesparelse på cirka 5.000 kr., mens et boligjobfradrag på 8.600 kr. kan give en besparelse på ca. 2.150 kr., siger Søren Bech, skatteekspert i PwC.

Hvad gælder for sommerhuse?

Fradragene gælder både i helårsboligen og sommerhuset, men i sommerhuset er det kun ejeren og dennes ægtefælle, der kan få fradrag. Der kan dog ikke opnås servicefradrag for udgifter som rengøring, vinduespudsning og installation af tyverialarm, hvis sommerhuset udlejes.

- Hvis sommerhuset lejes ud, kan der ikke opnås fradrag for eksempelvis rengøring, da ejeren allerede får et skattefrit bundfradrag på op til 47.900 kr. i 2025, forklarer Søren Bech.

Til gengæld kan boligjobfradraget på 8.600 kr. pr. person anvendes på grønne forbedringer i sommerhuset, såsom installation af varmepumper eller solcelleanlæg. Ejes sommerhuset af flere personer, kan hver ejer benytte fradraget.

Kun for ydelser udført i 2025

For at opnå fradrag skal arbejdet være udført fra 1. januar 2025 eller senere. Hvis en håndværker for eksempel påbegynder et projekt i december 2024, vil det ikke være fradragsberettiget - selv hvis betalingen først sker i 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Endelig er det vigtigt at huske, at fradraget kun gælder, hvis betalingen sker elektronisk via dankort, MobilePay eller netbank senest to måneder efter indkomstårets udløb. For eksempel skal serviceydelser udført i 2024 være betalt senest den 28. februar 2025, afslutter Søren Bech.

Herunder kan du se en en oversigt over fradragsberettigede serviceydelser og grøn istandsættelse for 2025.

Serviceydelser og grøn istandsættelse

Almindelig rengøring:

- Vask og aftørring af flader i boligen

- Rengøring af toilet og bad

- Støvsugning, gulvvask og boning

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Opvask, tøjvask og strygning

- Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.

Vinduespudsning

- Indvendig

Børnepasning

- Børnepasning i hjemmet eller fritidsboligen

- Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter

Artiklen fortsætter efter annoncen

Almindeligt havearbejde m.v.

- Græsslåning

- Klipning af hæk

- Lugning

- Beskæring af buske og træer

- Snerydning

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Træfældning og bortskaffelse af væltede træer

- Snerydning inkl. saltning

- Fliserensning af terrasser, indkørsler m.v.

- Rensning af tagrender

- Belægningsarbejde

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Anlægning af ny græsplæne

Installation af tyverialarm

Reparation af hårde hvidevarer, dog kun til og med den 31. december 2027

Grøn istandsættelse i hjemmet

Isolering af tag og loft

Reparation og forbedring af skorsten f.eks.

- indsættelse af isolerende forring og filtre og montering af røgsuger

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ændring af skorstenshøjde, når tilhørende brændeovn eller pejs efterlever reglerne om alder, jf. reglerne om skrotning af ældre brændeovn/pejse

Udskiftning af vinduer og yderdøre, f.eks:

- Ruder, vinduer og forsatsvinduer m.v.

- Terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas

- Yderdøre

Isolering af ydervægge, f.eks:

- Isolering

- Hulmursisolering

Isolering af gulv, f.eks:

- Isolering af terrændæk

- Isolering af krybekælder op mod gulv

Afmontering af brændeovn

- Afmontering af eksisterende brændeovn og pejseindsats

Arbejde på varmestyringsanlæg, f.eks:

- Installation, reparation eller udskiftning af radiatortermostatventiler, vejrkompenseringsanlæg, urstyring og cirkulationspumper

Anlæg til vandbåren varme, f.eks:

- Installation, reparation eller udskiftning af radiatorer, gulvvarmeslanger og rørføring

- Eftersyn af varmeanlæg

Solceller og hustandsvindmøller

- Installation, reparation og udskiftning af solceller, herunder i kombination med batteri

- Installation, reparation eller udskiftning af hustandsvindmøller, herunder i kombination med et batteri

Arbejde på solfangere:

- Installation, reparation eller udskiftning af hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder

Arbejde på fjernvarmeunits, f.eks:

Installation, reparation eller udskiftning af fjernvarmeunits inkl. varmtvandsbeholder

Arbejde på varmepumper, f.eks:

- Installation, reparation eller udskiftning af varmepumper, herunder luft-til-luft varmepumper med og uden kølefunktion, luft-til-vand varmepumper, og brine (jordvarme) til vand inkl. jordslange og borehul

Arbejde på elvandvarmer, f.eks:

- Installation, reparation eller udskiftning af el-vandvarmer

Installation, reparation eller forbedring af ventilation, f.eks.

- Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding

Afløbsinstallationer og dræn, f.eks:

- Kloakarbejder på egen grund

- Udskiftning af kloakrør

- Fornyelse og etablering af dræn

- Udskiftning og etablering af opsamlingstank, nedsivningsanlæg, minirensningsanlæg, rodzoneanlæg, højvandslukkere og
regnvandsfaskiner

Radonsikring, f.eks.

- Radonudsugning og radonspærre.

Kilde: PWC.