Havearbejde er ikke udelukkende et slaraffenland for batteri- og benzindrevne maskiner. En gang imellem er man nødt til at finde lidt muskler frem, især når det gælder beskæring.
Derfor har Gardena redesignet deres serie af sakse, der nu består af 20 nye beskærer-, gren og topsakse.
Vi kan selvfølgelig ikke nå at gennemgå alle sammen, men her er et par udvalgte sakse, der har det til fælles med hyele serien, at producenten giver 25 års garanti.

Problemfri beskæring
Gardena PremiumCut Pro er en beskærersaks, der er fremstillet til præcis beskæring af tørt træ. Håndtaget er fremstillet af over 40 procent genbrugsplast og kommer med en integreret håndledspude.
Knivene er slebet med PowerCoating, og har en klippestyrke med en skærediameter på 24 mm. Saksen er desuden udstyret med stødabsorberende buffere, sikkerhedslås med enhåndsgreb og integreret fjederbelastning.
Håndtagene er udstyret med en ophængsløkke, der gør opbevaringen både nem og praktisk, og sikkerhedslåsen med enhåndsgreb låser hurtigt knivene i den lukkede position, når de ikke er i brug.

Beskæring med sideskær
Gardena EnergyCut Pro S grensaks er til de tykke grene. Knive lavet af kvalitetsstål og letkørende udveksling for kraftfuld skærekraft med 50 mm diameter.
Den indbyggede gearudveksling sikrer kraftoverførslen, hvilket øger klippestyrken. Vægten er 1,135 kilo, og de dråbeformede greb er udført i aluminiumsrør.
Sideskæret fungerer med en saks-lignende bevægelse, hvor knivene glider forbi hinanden, hvilket reducerer ødelæggelse og knusning af grene. Dette gør ifølge producenten grensaksen ideel til beskæring af friskt træ.
EnergyCut Pro S er desuden udstyret med en håndledspude, der yder ekstra støtte, reducerer belastningen og beskytter håndleddet, og den har en længde på blot 600 mm.

Beskæring i højden
StarCut Pro L gør det nemt at komme i højden. Saksen har en rækkevidde, der kan udvides fra 175 cm op til 400 cm. Dette giver en samlet rækkevidde på cirka 6,5 meter, afhængigt af brugerens højde. Den indkapslede klippemekanisme forhindrer, at den hænger fast i grene, og den har en maksimal skærediameter på 32 mm.
Det kompakte klippehoved giver nem adgang til grenens udspring, og de udskiftelige knive kan skiftes uden behov for værktøj.
Håndtagget på StarCut Pro L er blevet forbedret, så det giver et mere komfortabelt greb, og klippepositionen kan justeres op til 200 grader.