Traneflokke har sat kursen mod nord

Mange fugle er bundet af traditioner og vaner, men ikke tranen.

Den har justeret afgangstiderne og ruterne på den store tranerejse.

Og mens danske traner trompeterer højlydt, og har indtaget deres ynglepladser for snart at bygge rede og lægge æg, går trækket af højnordiske traner over store dele af det østlige Danmark.

For år tilbage foregik trækket af traner om foråret i en smal geografisk korridor over den østligste del af Danmark alt efter vindretningen.

De senere år har traner på vej mod deres ynglepladser i nord ændret trækmønster, så nordskandinaviske tranerkan oplevespå træk fra kort ind i marts og til begyndelsen af aprilover en bred front i Østdanmark, stort set uanset vindretningen.

Tidligere var der, hvad man kan kalde enslags 'ketchupeffekt' over tranetrækket, altså et pludseligt og massivt træk. Det opstod, når der var ophobet tusinder af traner primært i Nordtyskland, hvorpå vejrliget pludselig blev ideelt og gav fuglene signal til afgang over Østersøen og Østdanmark. Så gik der hul på tranetrækket. Nu om dage foregår trækket i løbet af en måneds tid over en bred front, hvor mindre flokke kanopleves med kurs mod nord og nordøst over det meste af Sjælland og Sydhavsøerne.

Tranerejse på lune luftstrømme

De nordskandinaviske traner, der flyver over Danmark i løbet af marts og april, har holdt vinter i Tyskland, Frankrig og Spanien. På vej mod nord bruger de i reglen halvøen Rügen i Tyskland som springbræt mod de danske og svenske østersøkyster.

Tranerne trækker som regel i flokke fra en halv snes fugle til mere end 100 individer sammen. De flyver ofte i rækker eller kiler i stil med gæs.

Mønsteret er som regel, at fuglene letter fra Rügen sidst på morgenen, og når Sjælland før middag. Ofte kulminerer trækket over Københavnsområdet og Nordsjælland mellem klokken 15 og 17. Da er termikken, de lune opadstigende luftstrømme, som kan bære de bredvingede svæveflyvere nordpå, størst.

Traner har for vane at standse deres målrettede rejse, hvis de når et højdepunkt i landskabet. Da kan de begynde at kredse over en bakke eller en skov, mens de trompeterer med deres rullende stemme, der er ophav til fuglens latinske navn: "Grus grus".