Lyt til artiklen:

Vild elektrisk UTV med masser af muskler

00:00
Hastighed: ???x
03:20

Abonnementsartikel

Over de seneste år har vi her på Fritidsmarkedet haft fornøjelsen af at prøvekøre en lang række ATV'er og UTV'er. Lige fra de helt små til de allerstørste.

Vi har testet maskiner på diesel, benzin og batterier, og sidstnævnte kategori vinder mere og mere frem, fordi mange kunder forlanger det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne gang står menuen på en Polaris UTV, men det er ikke hvilken som helst maskine. Vi har over en uge haft fornøjelsen af at teste en Polaris XP Kinetic Ranger Ultimate, og det er simpelthen den største, batteridrevne UTV, som Polaris kan præstere, og dermed også en af de tungeste drenge på markedet.

Og tallene taler for sig selv. Batteriet er på 29,8 kWh, og motoren leverer intet mindre end 110 hestekræfter.

110HK. ..Vi lader det lige stå lidt.

rich-media-3
Under vippeladet er batteriet med de 29,8 kWh pakket godt ind. Foto: Jørgen Ahler.

Masser af features

Derudover kommer alle de moderne features, man kan forestille sig, lige fra kinetisk genopladning af batteriet til Bluetooth, bagkamera, radio, varme og alskens digitale data på alt fra batterivarme til resterende kørerækkevidde. Og selvfølgelig kopholder.

Vi snakker om servostyring, to- og firhjulstræk og turfmode, hvor differentialespærre på bagtøjet sørger for, at den pæne plæne ikke bliver fræset op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den har justerbare støddæmpere hele vejen rundt, en trækkapacitet på 1.000 kilo og frontmonteret spil, der kan trække tre ton.

Og meget mere, men nok om det. Hvordan er den at køre?

Det korte svar er fantastisk. Det lange er fuldstændig fantastisk.

Der er masser af plads i kabinen, og det justerbare rat sørger for, at man sidder komfortabelt. Alle knapper og instrumenter sidder lige ved hånden, og når man lige har vænnet sig til, at frem- og tilbageknappen sidder på "gearskiftet", så fungerer alt fortryllende.

Rækkevidden på den et ton tunge maskine er ifølge producenten op til 130 kilometer på en opladning, som foregår via et almindeligt Level 2-stik, der kan tilkobles stikkontakten derhjemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fik vi ikke brug for, selv om vi testede den i både øko-mode, standard og sports-mode. Vores testmodel var indregistreret som bil, så vi kunne tage den ud på landevejen, i skoven, i hårdt terræn og på grusvej.

På asfalten kan man tydeligt hører de terrængående dæk, men så snart man sniger sig ind i skoven, så dukker fuglesangen op, og det er en helt fantastisk følelse af frihed at liste sig hen over en skovbund udelukkende forstyrret af naturens egne lyde.

rich-media-6
To skarpe skærme søger for alle oplysninger, lige fra løbende batteriforbrug til hastighed. Foto: Jørgen Ahler.

Konklusion

Det tog os lidt tid at vænne os til den voldsomme acceleration, som de 110 HK leverer, hvis man ikke er forsigtig med fodpedalen. Ikke mindst, hvis man har glemt, at man lige har været i Sports-mode og hamret ud af grusvejen med 60 kilometer i timen, som er den maksimale hastighed, med radioen skruet op og en OK bas i de velfungerende højttalere.

Der er meget mere at sige om Polaris XP Kinetic Ranger Ultimate, men kort fortalt er det en kanonstærk, komfortabel UTV med plads til tre personer, to almindelige og en tynd, og enorme mængder arbejdskraft med mulighed for tilkobling af tunge redskaber og masser af arbejdstimer forude.

Vildt klippemonster til det høje græs

Se også:

Vildt klippemonster til det høje græs

Er 110 HK for meget? Måske, men hvem kan klage over for mange kræfter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den er ikke for alle, for den er ikke billig. Men har man pengene, vil man have det bedste og tager den grønne omstilling alvorligt, så er brølstærke batteridrevne Polaris-UTV svær at komme udenom.

rich-media-9
Alle støddæmperne er justerbare. Foto: Bo Andersen.