Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Hop med tilbage i tiden: Volvos 190 års historie samlet ét sted
Volvo CE's rødder går tilbage til 1832, da firmaet Eskilstuna Mekaniska Werkstad blev grundlagt af Johan Theofron Munktell i Sverige. På samme tid etablerede brødrene Jean og Carl Gerhard Bolinder en virksomhed i Stockholm. Disse to selskaber fusionerede i 1932 og blev til AB Bolinder-Munktell (BM), som blev en central spiller inden for landbrugs- og entreprenørmaskiner.
I starten producerede man trykkemaskiner, værktøjsmaskiner og smedeværktøj, senere kom de første svenske dampmaskiner samt landbrugs- og entreprenørmaskiner til.
Kort sagt: Munktell startede med dampmaskiner og landbrugsredskaber, mens Bolinder lavede støbejernsprodukter og motorer, før de fusionerede til Bolinder-Munktell.
Stort problem med fulde folk
En af de helt sjove historier fra fabrikkens fortid er, at efter at have etableret sig i Eskilstuna blev Johan Th. Munktell hurtigt opmærksom på den ukontrollerede vane, som byens smede og arbejdere havde med at indtage stærke drikke - selv på arbejdet.
Han var selv en afholdsmand mand, der stærkt misbilligede deres dårlige vane med overdreven alkoholindtagelse både på arbejdet og i fritiden.
Arbejderne drak i gennemsnit 3,7 liter spiritus om ugen. For at bekæmpe dette misbrug grundlagde Munktell i 1854 sit eget bryggeri inde på fabrikken til produktion og servering af øl til de arbejdende folk, men det endte også med salg til hele byen.
I stedet for stærk alkohol fik de som personalegode adgang til øl i arbejdstiden, hvilket skulle fremme ædruelighed, fordi øllen havde mindre alkohol i sig end spiritus, og medarbejderne kunne derfor drikke den samme mængde, men fik mindre alkohol indenbords.
Bryggeriet blev rost for sin kvalitet og blev en vigtig del af byens industri. Artikler fra 1860 beskrev det som et af de bedste i landet med produkter som bayersk øl, svensk øl og porter, men også at antallet af arbejdsulykker blev sænket betydeligt, og hele byen fik nytte af, at der var mindre druk med spiritus.
De spæde år med traktor
Traktoreventyret startede med den første svenske traktor: Munktell 30-40 i 1913, der havde 30-40 hestekræfter, og var et ordentligt monster på hele 8,3 tons.
Men det var starten på det som man tænkte man skulle leve af: At producere traktorer.
Især traktorerne, såsom BM 10 og BM 20, blev hurtigt populære blandt skandinaviske landmænd.
Under Anden Verdenskrig skiftede produktionen dog fokus til militært udstyr og til flyvevåbnet, hvilket bidrog til virksomhedens vækst og teknologiske udvikling i fremtiden.
Grus-Kalle
Efter krigen skete der en gradvis overgang til også at producere entreprenørmaskiner, og BM lancerede blandt andet BM-Volvo T 21 og T43, der var nogle robuste og driftssikre traktorer.
I 1950 blev dele af BM opkøbt af Volvo, så det blev til BM Volvo, og dette markerede begyndelsen på BM-Volvo brandet.
I 1966 revolutionerede virksomheden entreprenørbranchen med verdens første ledstyrede dumper, DR 631, bedre kendt som "Grus-kalle".
Denne innovation gjorde BM Volvo til en international aktør inden for entreprenørmaskiner, fordi det er verdens første dumper.
Gennembrud og Innovation
Bolinder-Munktell/BM Volvo skabte i 1954 verdens første serieproducerede hjullæsser, nemlig den ikoniske H10. Denne maskine revolutionerede industrien ved at introducere en maskintype, der blev en standard på byggepladser verden over.
Senere fulgte yderligere innovationer, herunder hydrauliske gravemaskiner og effektive dumpermodeller.
Der blev udviklet traktorer, mejetærskere, skovmaskiner og entreprenørmaskiner i fuld fart i 50´erne, 60´erne og 70'erne.
I 1973 blev BM-navnet gradvist udfaset og vendt på hovedet, og virksomheden blev en fuldt integreret del af Volvo, da Volvo købte størstedelen af BM, og blev til Volvo BM.
Med denne udvikling ekspanderede Volvo BM betydeligt på det internationale marked og cementerede sin position som en større producent af hjullæssere, traktorer og dumpere.
Global ekspansion og teknologisk udvikling
I 1979 gik økonomien ikke helt godt på landbrugssiden for Volvo, og skulle man kæmpe mod de andre, så skulle der udvikles helt nye teknologier. En udvikling, som kostede penge, og hvor de andre var foran Volvo allerede, og derfor så man det ikke rentabelt at forsætte.
Det gjorde, at man gik sammen med Valmet og producerede Volvo-BM-Valmet, der lavede de kendte 505, 605, 705, 805 og 905 modeller.
I 1983 sluttede man med at bygge mejetærskere, og importerede i nogle år Claas mejetærskere, som blev solgt med Volvo BM logo, men før 1990 var det også slut.
I 1985 stoppede traktor-eventyret for Volvo BM og Valmet købte traktordelen selv.
Samme år stiftede virksomhederne Volvo BM, Clark og Eucid, VME group, hvilket cementerede dens position som en global aktør i branchen og starten til at man fokuserede på sin gode forretning af entreprenørmaskiner.
De nye tider
VME blev gradvist overtaget af Volvo BM fra 1990 og frem og i 1995 havde Volvo hele gruppen, og man ændrede sig til det vi i dag kender, Volvo CE.
Det viste at man købte flere virksomheder, herunder Åkerman (gravemaskiner) i 1991 og Samsung Heavy Industries' entreprenørmaskindivision i 1998, hvilket gav adgang til det asiatiske marked.
Der er sket mange ting i de sidste 20 år, men fra årtusindeskiftet har man vist både design, og produkter som man helt firkantet ser i dag fra Volvo CE med fuld fokus på entreprenørmaskiner.
Men alt har sin spæde start, og med en produktion, der har været vidt omkring, ser Volvo ud til at have fundet sit leje hvor de hører til i entreprenørmaskinerne.
