Lyt til artiklen:

Klip, klip, klip - sådan beskærer du roser og passer dem

00:00
Hastighed: ???x
01:56

Abonnementsartikel

Når først foråret er her, begynder haven at kalde.

Og har du roser, er det nu de skal beskæres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fritidsmarkedet har været forbi Jespers Planteskole i Holstebro for at få planteekspert Henrik Polds tips til forårsdisciplinen at beskære havens roser og til den generelle pasning af dem.

Klip ned i 30 centimeter

Først og fremmest: fjern grandækket på roserne, grib beskæringssaksen og vær opmærksom på rosens såkaldte "øjne", der er på grenene. Det er der, hvor rosen sætter nye skud.

rich-media-2
Henrik Pold er planteekspert hos Jespers Planteskole i Holstebro. Foto: Tina Moesgaard.

- Mange af de almindelige roser vil jeg bare klippe ned i 30 centimeter, så får jeg en mere busket rose, og den skyder rigtig flot op nedefra, siger Henrik Pold og uddyber:

- Hvis man ikke beskar den, vil rosen blive meget tynd i bunden og vokse højt i mange retninger. Men hvis man gerne vil have en flot, lille og kompakt rose, er det en god idé at beskære den.

Plant dybt nok og husk gødning

Er planen at kunne beskære roser til næste forår, er det vigtigt at plante den nyerhvervede rose dybt nok i jorden - og først når frosten er ovre. Find frem til det sted på rosen, hvor der er sat skud ind til grundstammen. Det er der, hvor rosen vokser fra og som er følsom over for frost.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sørg for at jorden dækker dette sted på rosen og plant i lerholdig jord. Det er godt for rosen.

Roser for nybegyndere: Det skal du gøre

Se også:

Roser for nybegyndere: Det skal du gøre

- Hvis man ikke får plantet rosen dybt nok, vokser det sted lige så stille opad og kommer op til overfladen, og hvis vi lige pludselig får en dag med vinter, fryser den og dør, lyder det fra planteeksperten, som også kommer med dette tip:

- Roserne kan godt lide gødning. Det er nogle af de planter, der vil have glæde af en håndfuld gødning hver eneste måned, når vi kommer her fra april og frem til september.

Syv sunde roser

Se også:

Syv sunde roser

- Vi havde en gartner her engang, og hun sagde altid, at hver gang hun selv fik løn, skulle roserne også have en lille smule gødning. Det er en god huskeregel, siger han.