Lyt til artiklen:

Fem tips til græsplænen

00:00
Hastighed: ???x
02:08

Abonnementsartikel

Når havesæsonen for alvor begynder - ofte i påsken, er græsplænen et af de steder, haveejerne først går i gang med.

Men mange slår græsset - uden at tænke over - hvorfor de egentlig har så meget plæne i haven, eller om de måske kunne gøre noget andet derude, lyder det i en pressemeddelelse fra Haveselskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For ifølge den landsdækkende non-profit forening for haveejere er mulighederne for græsplænen mange. Her kommer de fem tips til græsplænen fra Haveselskabet.

Vores forhold til græsplænen forandrer sig

Se også:

Vores forhold til græsplænen forandrer sig

Tip 1

Drømmer du om en græsplæne, der er kort som en golfgreen, så vær opmærksom på, at det kræver rigtig meget arbejde. Den skal have gødning og pleje og slås mindst en gang om ugen.

Tip 2

Buske, træer og stauder kræver ikke lige så meget pleje eller arbejde som græs - og det er med til at give årstidsvariation i haven og levesteder og føde til dyr og insekter.

Overvej, om dele af plænen plantes til med andet end græs.

Tip 3

Lader du områder af haven stå, så græsset bliver langt, vil vilde planter - dem vi traditionelt har kaldt ukrudt - med tiden indfinde sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange krible-krable-dyr lever godt i højt græs, og det er også her, og sommerfuglen randøje lægger sine æg. Overvej eventuelt at slå stier med græsslåmaskinen gennem det høje græs - det er med til at give haven et udtryk af en passet og plejet have, selv græsset er vildt.

Tip 4

Er du ikke vild med det lange, utæmmede græs, men vil gerne gøre noget for biodiversiteten, kan du overveje en urteplæne. Den består af lave, vilde blomster og kun cirka en fjerdedel græs.

Klip, klip, klip - sådan beskærer du roser og passer dem

Se også:

Klip, klip, klip - sådan beskærer du roser og passer dem

Den behøver kun blive klippet tre til fem gange i løbet af sæsonen og blomstrer hurtigt igen efter klipning og tiltrækker masser af liv og insekter.

Tip 5

Overvejer du at omlægge din græsplæne til blomstereng? Det er ikke så nemt, som det lyder, for i de fleste haver er jorden næringsrig, og engblomster kræver næringsfattig jord.

Sådan planter du magnolia - også i en krukke

Se også:

Sådan planter du magnolia - også i en krukke

Blomsterengen kommer sjældent af bare at lade græsset stå - i mange haver vil man skulle køre grus ind, og så er det knap så bæredygtigt. Overvej i stedet at plante hjemmehørende stauder ind mellem det høje græs eller i bede rundt om i haven.