Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
4-takts buskrydder giver mere roligt arbejde
De fleste haveejere kender lyden af en to-takts benzindrevet buskrydder. Det er en høj, hidsig, skærende lyd, som kan være svær at holde ud i længere tid. Både for brugeren og naboerne.
Nu er Texas kommet med en ny havetrimmer til det seje ukrudt, og i stedet for at gå med den normale 2-taktsmotor, så har man udstyret den nye buskrydder Texas BC425D med en 4-taktsmotor. Det giver en mere rolig motorgang, og maskinen er heller ikke så belastende for kroppen at arbejde med.

Motoren yder 1,25 kW ved op til 6.500 omdrejninger i minutter, så der er masser af kræfter til selv de mest krævende opgaver. Med maskinen følger et dobbeltsidet trimmerhoved, en 3-tandskling og en 80-tands rundsavsklinge med.
Trimmerhovedet har indbygget "bump-feed", så du blot trykker det mod jorden for at få mere trimmersnøre ud, og arbejdsbredden med snøre er på 45 centimeter. Med 3-tandsklingen har du en arbejdsbredde på 25 centimeter, mens rundsavsklingen er på 25,5 centimeter.
Med til TEXAS' BC425D kommer også en bæresele, så du fordeler maskinen vægt på 8,1 kg ud på hele kroppen.

I det højre håndtag er start/sluk knappen og gaskontrollen integreret, så alle funktioner er nemt tilgængelige under arbejdet - og begge håndtag har også 'soft grip', så du er sikret et fastgreb til arbejde.
Endelig har buskrydderen et delbart skaft, så den nemt kan lægges bag i de fleste biler.