Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Simpel, billig og nem at vedligeholde
For et par år siden havde vi her på Fritidsmarkedet fornøjelsen af at teste en helt ny elektrisk minilæsser på det danske marked. Det var en Ecoloader 650, og bag importen af den nye maskine stod Martin Badstue Jørgensen, der havde fået en idé.
Han ville finde og importere en minilæsser, der skulle være enkel, nem at vedligeholde - og så skulle den være billigere end alle andre.
Det lykkedes med Eco Loader 650e, og efter at have afprøvet den i dagligt arbejde, måtte vi erkende, at filosofien holdt. Den var enkel at arbejde med, ikke udstyret med mere end nødvendigt, og så var den billig.
Ikke mindst fordi den kom med noget så gammeldags som almindelige blybatterier.

Stor storebroder
Nu har den lille 650'er fået sig en storebroder, der kommer med dobbelt så mange kræfter.
- Den nye 1000E er vores største model lige nu. Den har 28.8 kWh Lithium-batteri, og den kører seks til ni timer på en opladning, altså seks timer ved hårdt arbejde og ni timer ved lettere arbejde. Det er det dobbelte af, hvad vi hidtil har haft i 650'eren, fortæller Martin Badstue Jørgensen fra Eco Machines.
Men selv om den nye model både er større og hurtigere og har en moderne Lithium batteripakke, så er filosofien den samme.
- Vi holder stadig fast i den simple teknologi. Der er ikke avancerede computere til at muligt smart. Det er som man kender det fra en 30 år gammel el-truck. Simpelt og enkelt. Den er billig at reparere og nem at fejlsøge på. Og når maskinen er så enkel, så er den også nemmere at vedligeholde. Vi har endnu ikke oplevet, at vi ikke har kunnet finde en fejl på under 30 minutter, siger Martin Badstue Jørgensen.
- Det er et godt og prisvenligt alternativ til de brugere, der ikke har et behov for en maskine, der skal muge 400 tons dybstrøelse ud om måneden. Men hvor man for eksempel bare lige skal levere foder en gang om dagen eller flytte paller med træpiller. Så kan man have en større læssemaskine til det grove arbejde, siger han.

Bred målgruppe
Eco Loader 1000E har en løftekapacitet på 1000 kg, hvilket gør det nemt at håndtere en palle med træpiller - eller køre rundt med en 1000 liter palletank fyld med vand.
Den bruger omkring ti timer på en fuld opladning (400V lader), og så har den en tophastighed på 16 kilometer i timen
Ifølge importøren er målgruppen bred for denne type minilæsser. Eco Machines har solgt maskiner til rideskoler, planteskoler, ligesom man har fået henvendelser fra landmænd, der vil bruge modellen som nummer to maskine samt håndværkere, der ønsker en grønnere arbejdsdag.
Eco Loader 1000E kommer også i en udgave med kabine, så er der bare tilføjet et C på modelnavnet.