Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
'No-Dig' er den nye trend i køkkenhaven
Foråret er over os, og vi vender og graver i jorden for så at gå i gang med at så, vande, gøde og ikke mindst luge os igennem hele sæsonen.
Det er den klassiske måde at holde køkkenhaven på for mange danskere, men sådan er det ikke i 'No-dig '-køkkenhaven, lyder det fra landbrugsvirksomheden Ny Vraa.
Ifølge Peter Christoffersen, som er direktør i firmaet, skal man lade jorden være, hvilket ikke kun giver mindre arbejde, men også minimerer mængden af ukrudt betydeligt
Men kvaliteten af jorden i køkkenhaverne kan variere, og derfor er det essentielt, at den muld, kompost eller jord, man bruger, er af en ordentlig kvalitet - jorden skal være levende.
- Jeg tænkte ikke over kvaliteten af jorden, da jeg skulle have køkkenhave, og selv anlægsgartneren sagde, at 'jord jo bare er jord', så det troede jeg da på dengang, fortæller Peter Christoffersen, der siden er blevet klogere på kompostjord.

Specialiseret i kompostjord
Firmaet har specialiseret sig i at lave kompostjord med et højt indhold af bakterier og svampe - det såkaldte mikroliv - der er med til at gøre jorden god at dyrke i og til at gøre kunstgødning og sprøjtemidler overflødige.
Der er nemlig forskel på at dyrke i levende kompost med naturlige vækstforhold og i døde vækstmedier, som for eksempel spagnum, og det har en stor betydning for, hvor meget arbejde man har med sin køkkenhave.
- Vi ser et øget fokus på bæredygtighed og CO2-reduktion og en bevægelse væk fra spagnum, og det er helt sikkert positivt. Spagnum er et dødt materiale, som ikke gør andet end at holde planten oprejst - skal man have planten til at gro og trives, skal man til at bruge kunstgødning, og det ender altså på tallerkenen og i kroppen, fortæller Peter Christoffersen.
Han havde egentlig selv givet op på sin køkkenhave, da sommeren endte med at blive brugt på knæ over ukrudtet. I dag står han med en omtrent 80 kvadratmeter stor 'ukrudtsfri' køkkenhave, og det takker han både 'No dig '-tilgangen og kompostjorden for.
- Jeg anede jo ikke noget om kompost, da jeg anlagde min have, men jeg har set effekten af det nu. Pilekompost komposterer naturligt ved høje temperaturer over lang tid. Det gør, at der ikke længere er nogen levende ukrudtsfrø i - men et rigt mikroliv. Hvis man bruger pilekompost, samtidig med at haven anlægges efter 'No-Dig '-princippet, skal køkkenhaven bare anlægges korrekt til at starte med, og så er den stort set vedligeholdelsesfri, siger Peter Christoffersen.