Lyt til artiklen:

Oplev øko-grisene på nært hold

00:00
Hastighed: ???x
02:35

Abonnementsartikel

En undersøgelse fra Voxmeter - foretaget for Landbrug & Fødevarer - viser, at der er plads til forbedringer i danskernes kendskab til de økologiske produktionsforhold.

Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøgelsen viser blandt andet, at:

61 procent af de adspurgte ikke ved, at økologiske dyr skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd, som for eksempel at rode i jorden.

34 procent af de adspurgte ved, at økologiske grise har mulighed for at komme ud under åben himmel hver dag - et af de mest markante dyrevelfærdstiltag i økologien.

27 procent er klar over, at halekupering er forbudt i økologisk griseproduktion.

Derfor er øko-kødet dyrere

En af Sofariværterne er Hans Erik Jørgensen. Ud over at være økologisk griseproducent er han formand for Økologisektoren i Landbrug & Fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han glæder sig til at fodre gæsterne med håndfast fakta om dyrevelfærden i den økologiske produktion - og give dem nogle gode bud på, hvorfor de skal betale en højere pris for det økologiske grisekød.

- Som økologiske husdyrproducenter knokler vi hver dag for at give vores dyr et godt liv med krølle på halen. Et liv, hvor de har mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd, og hvor smågrisene går sammen med soen, indtil de er klar til fast føde. Efter min opfattelse er det den rigtige måde at have gris på, men det koster selvfølgelig ekstra at producere på den måde, siger Hans Erik Jørgensen.

Bygge bro mellem viden og valg

Randi Vinfeldt er formand for FØKS, der har været med til at arrangere Sofari siden 2007.
Hun slår ligesom Hans Erik Jørgensen fast, at et klart ønske bag Sofari er at bringe forbrugere og fødevareproducenter sammen og at bygge bro mellem viden og valg.

- Det er ikke til at se forskel på konventionelt og økologisk produceret kød, når man står nede i supermarkedet. Kun på prisen. Det er her ude ved de økologiske landmænd, at forskellen viser sig. År efter år har jeg oplevet, at folk bliver positivt overraskede over den velfærd og den måde, vi producerer grise på, siger Randi Vinfeldt.

Under Sofari kan familier, madinteresserede og nysgerrige forbrugere altså opleve økologien på en jordnær måde: Åbne marker, glade grise, hyggelige aktiviteter, rundvisninger og mulighed for at stille spørgsmål direkte til de landmænd, der står bag griseproduktionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under "Find en gård" på www.sofari.dk kan du læse mere om de enkelte værter. Dem er der i alt 15 af.