Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Sol, smil og økologiske grise
Igen i år arrangerede Landbrug & Fødevarer Sofari i samarbejde med foreningen FØKS samt Friland, Organic Pork, Tican og Økologisk Landsforening.
Søndagen stod derfor i det økologiske griselivs tegn, hvor dialogen mellem den almindelige dansker og de økologiske griseproducenter var i fokus.
Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
14 økologiske griseproducenter, spredt over hele Danmark, åbnede deres gårde og gav danskerne en unik mulighed for at opleve øko-griselivet på nært hold.
Grise i mudderhuller
Besøgende blev budt velkommen til at se grise rulle sig i mudderhuller, smågrise tumle rundt med krølle på halen og høre landmændene fortælle om dyrevelfærd, klima og bæredygtig landbrugspraksis.
Godt 9.300 danskere valgte at bruge søndagen på Sofari. En af dem var Hanne Solbjerg fra Hvidovre, der var hoppet på Sofari-bussen i København til Birthesminde ved Holbæk
-Jeg går meget op i økologi og dyrevelfærd. Derfor har jeg taget mine to veninder med, der ikke interesserer sig så meget for, hvor maden kommer fra. Nu har de fået syn for, hvordan de økologiske grise lever og et bedre beslutningsgrundlag, når de næste gang skal lægger kød i indkøbskurven, siger Hanne Solbjerg.
Mange børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn brugte dagen på landet.
Prioriterer økologi
- Vi går meget op i, at vores børn ved, hvor maden kommer fra. Derfor er det rigtig godt at de kan komme ud og se, hvordan de økologiske grise lever. Vi prioriterer nemlig at købe økologi, når det er tilgængeligt, der for vi handler, siger Katrine og Tobias Thrane-Birch fra Fårevejle, der også besøgte Birthesminde med deres tre børn
Det glæder Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, at så mange gæster havde lyst til at se, hvordan de økologiske grise lever.
-Det er bare super dejligt. Vi har haft så mange glade gæster her på Risbjerg Landbrug. Det er en rigtig god oplevelse og en fornøjelse at lukke folk ind, så de på nærmeste hold kan opleve det liv, vi tilbyder vores grise. De får en på opleveren, vi får fortalt en masse om, hvorfor vi gør, som vi gør i vores økologiske griseproduktion og vi får smagt på grisen, siger Hans Erik Jørgensen.