Lyt til artiklen:

Mere moderne og besparende pillefyr

00:00
Hastighed: ???x
02:35

Abonnementsartikel

Selv om energidebatten ofte handler om fjernvarme og varmepumpe kontra gas- og oliefyr, så er der tusindvis af husejere på landet, der ikke kunne drømme om at forlade deres pillefyr.

Og i lighed med alle andre moderne maskiner, så udvikler pillefyret sig og bliver mere moderne og effektiv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gælder blandt andet hos firmaet MGM Pillefyr fra Vildbjerg ved Herning, hvor ejer Karsten Jørgensen i disse dage gør sig klar til at tage firmaets topmodeller med på årets dyrskuer.
- Vi har haft Prestige-pillefyret i nogle år, men vi har haft lidt huller i modelrækken. Det nye er, at vi nu har 40 kW-modellen også, så vi har 15, 25 40 og 70 kW-modeller. Desuden kan vi nu køre pillefyrene i kaskade, så vi kan gå fra 15 til 140 kW, fortæller Karsten Jørgensen, ejer af MGM Pillefyr.

- Prestige er toppen af poppen, og vores kunder er typisk nogen, der har haft pillefyr i mange år og har overvejet, om de skulle have noget helt andet. Men så har de så fundet ud af, at pillefyr er stadigvæk det billigste.

Ingen brug for buffertank

Pillefyret skal selvfølgelig forsynes med træpiller, og askeskuffen skal tømmes en tre- fire gange om året, men derudover kræver den kun 10 minutters service en enkelt gang om året.

Og ud over at være et topmoderne pillefyr med alle de features der gør, at fyret udnytter træpillerne optimalt, så har Prestige-serien ifølge Karsten Sørensen en anden fordel.
- Der er mange pillefyr, der har en buffertank koblet på. Men den bedste buffertank du kan købe, den koster stadigvæk 200 kilo træpiller om året at holde varm. Men vores pillefyr har ikke brug for en buffertank, understreger Karsten Jørgensen.

Det betyder, at brugeren har et lavere forbrug af træpiller, ligesom arbejdet med at putte træpiller på fyret er tilsvarende mindre.
Oven i det betyder det også, at installationen af pillefyret tager mindre tid.
- Vores pillefyr har desuden dobbelt iltstyring, det vil sige, at ilten bliver målt før og efter forbrænding. Det betyder i bund og grund, at pillefyret genkender pillekvaliteten og indstiller sig selv efter det, siger Karsten Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Besparende sommerdrift

En anden fordel ved et moderne pillefyr er, at det kommer med ugeprogram for sommerdrift, så man for eksempel kan indstille det til kun at køre, når man skal bruge varmt vand - helt op til 12 forskellige start-stop-tidspunkter om dagen.

Hertil kommer mulighed for udetemperatur-kompensation, indbygget røgsuger, hvilket sikrer en støvfri drift, og ikke mindst kan MGM-Prestige ifølge Karsten Jørgensen køre uden problemer med billige træpiller.

MGM Pillefyr er til stede på dyrskuerne i Åbenrå, Roskilde, Hjørring og Herning.