Lyt til artiklen:

Gør-det-selv-projekter giver nemt overlæs på traileren

00:00
Hastighed: ???x
02:16

Abonnementsartikel

Har du styr på, hvor tungt et læs din bil må trække? Har du styr på, hvor mange kilo, du må laste traileren med? Eller kigger du mest på, om traileren er fyldt op?

Det skriver dækfirmaet Bridgestone i en pressemeddelelse.
En af de farligste og mest oversete farer ved trailerkørsel er overlæs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kan både være farligt og dyrt ikke at have styr på reglerne for trailerkørsel, forklarer Christian Jensen, der er tekniker hos Bridgestone.

- Kig på total- og lastevægt på et skilt på traileren og forhold dig kritisk til de ting, du fylder i. Med sand, grus eller fliser kommer vægten lynhurtigt for højt op. Risikoen er, at traileren bryder sammen på vejen, eller den kan komme i svingninger, når du kører - og så er du og dit vogntog til fare for andre trafikanter, siger han og kommer med yderligere råd.

Fordel vægten jævnt, når du læsser traileren. Er der for meget vægt bagerst i traileren, kan det få den til at slingre. Sørg også for at sikre læsset med reb, sikkerhedsremme eller helst en presenning.

Tom trailer kan være farlig

Det kan også være farligt at køre med en tom trailer, understreger Christian Jensen:

- Du mærker ikke vægten på samme måde og kommer nemt til at køre for stærkt. Og til at være uopmærksom i svingene, hvor traileren nemt kommer op over fortov og cykelsti til fare for de bløde trafikanter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og så er der dækkene, som er dækekspertens helt store fokusområde

- Et trailerdæk går ofte til, længe før det slides ned. Gummiet mørner simpelthen, så vær opmærksom og kig dækkene efter med jævne mellemrum, så du ikke pludselig står med en trailer fyldt med haveaffald og et flækket trailerdæk.

Du skal også være opmærksom på dækkenes mønster. Slidte dæk forøger bremselængden og gør din kørsel ustabil - i særdeleshed, hvis traileren er tungt læsset. Den lovpligtige mønsterdybde herhjemme er kun på 1,6 mm, men Bridgestone anbefaler, at du både tjekker og skifter dækkene, før du rammer de 1,6 mm.

Dæktrykket må endelig ikke være for lavt, det slider voldsomt på dækkene - og ved tungt læs skal det være højere end normalt for at give dig kontrol over vogntoget. Tjek også, at traileren kobler rigtigt på bilen, og at lygter og blinklys virker, som de skal.