Lyt til artiklen:

Ny Kawasaki rammer lige i ATV-smørhullet

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Abonnementsartikel

Tidligere på året annoncerede Kawasaki, at deres seneste skud på ATV-stammen var på vej. Og nu er den så efter lidt ventetid endelig kommet til landet.

Der er, ifølge adm. direktør hos Kawasaki Danmark, Marck M. Lauritzen, tale om en model, der passer rigtigt godt til markedet herhjemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en en-cylindret 450 kubik maskine. Den har 443 kubik og 33 hestekræfter ved 7.000 omdrejninger i minuttet. Det er den størrelse ATV, som folk efterspørger allermest og den mest solgte ATV-klasse i Danmark, fortæller han.

rich-media-3
Kawasaki Brute Force 450 er udstyret med to LED-forlygter samt en arbejdslampe. Pressefoto.

- ATV'er i den størrelse er økonomisk til at komme i nærheden af, og de kan lave det arbejde som 95 procent af ATV-brugerne har behov for. Så kombinationen af pris og performance er ideel til den danske pengepung. Du skal have et særligt behov for at gå længere op i størrelse, og der er ikke mange, der gider at gå ned, fordi så bliver den for svag til at kunne arbejde.

Den nye Kawasaki Brute Force 450 kan indregistreres som T3b-traktor til 60 kilometer i timen, og den kommer som standard med træk og strømudtag til trailer, blinklys og horn og alle de ting, der skal være på maskinen, for at den må køre på vejen.

rich-media-4
Den digitale instrumentering er holdt enkel. Pressefoto.

Største i klassen

I lighed med Kawasakis andre ATV'er, kører den CVT-gearsyste, et højt og et lavt gear samt og bakgear.

Den har elektronisk valg mellem to- og firhjulstræk samt differentialespærre både for og bag, og centralt placeret er et stort, baggrundsbelyst LCD-display, der blandt andet viser speedometer, omdrejningstæller, gearpositionsindikator, brændstofmåler, ur, kilometertæller og timetæller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den er temmelig stor, en af de største i klassen, men den har stadigvæk en lille drejeradius på 3,5 meter, og målgruppen er alt, lige fra folk, der skal have trimmet deres ridebane til landbrug, skovbrug. Den passer ind rigtig mange steder, siger Marck M. Lauritzen.

Endelig har den nye model LED-lys fremad, to almindelige forlygter og en arbejdslampe, der følger styret. Den har uafhængig affjedring på alle fire hjul og foran er der to bremseskiver, bagpå er der en enkelt.

rich-media-6
Som standard kommer den nye Kawasaki med trækkrog og strømudtag til trailer. Pressefoto.