Lyt til artiklen:

Hundevenlig campingferie

00:00
Hastighed: ???x
01:14

Abonnementsartikel

Campingkæden First Camp lancerer nu en række nyheder målrettet hundeejere i Danmark.

- For rigtig mange danskere er hunden en vigtig del af familien - og selvfølgelig skal den også med på ferie. Men det kan være besværligt at finde overnatning, hvor hunden er velkommen, og hvor rammerne er i orden. Derfor har vi sat ekstra fokus på at gøre det nemt og trygt at tage hunden med, uanset om man vælger hytte eller camping, siger Benita Jonsson, driftschef hos First Camp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kampagnen har betydet, at First Camps hjemmeside nu er opdateret med særlige funktioner til hundeejere, så det er nemt at finde steder med for eksempel hundestrande, indhegnede hundegårde og hundebrusebade.

Flytbar hundegård

En særlig nyhed på udvalgte destinationer i Danmark og Sverige er den bærbare hundegård - en løsning til gæster, der lejer hytte og ønsker at lade hunden være ude uden snor. Gården kan hentes i receptionen og sættes op lige uden for hytten. Den fungerer som en lille, tryg terrasse kun for hunden.

- Vi har testet ideen på gæster med hund, og den blev hurtigt populær. Mange ønskede en indhegnet udeplads, så hunden ikke behøver være bundet eller indendørs hele tiden. Det er også en pladsbesparende løsning, når man har meget gear med i bilen, siger Benita Jonsson.