Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Højeste antal besøgende i flere år
51.181 gæster. Så mange besøgende lagde vejen forbi Det Fynske Dyrskue i weekenden, hvilket er det højeste antal i flere år. Allerede efter de to første dage, havde man flere besøgende igennem end hele sidste år.
- Vi er utroligt glade for den store opbakning og de mange besøgende, vi har haft i år. Det har været en stor succes, og vi har allerede fået mange gode tilbagemeldinger fra gæster og udstillere. Herfra skal lyde en kæmpe tak til alle, der har besøgt Det Fynske Dyrskue, de mange udstillere og selvfølgelig til hele teamet bag dyrskuet, der har arbejdet hårdt for at gøre dette muligt," siger Natasja Skovgaard, projektleder for Det Fynske Dyrskue.

Højt besøgstal
Selvom weekenden også bød på andre store begivenheder som Rock Under Broen, Heartland Festival på Fyn og Folkemødet, kunne Det Fynske Dyrskue stadig tiltrække mange gæster.
- Det er et tydeligt tegn på, at Dyrskuet virkelig har en berettigelse. Årets store opbakning bekræfter os i, at dyrskuet er vigtigt i forhold til at formidle mødet mellem land og by. Vi er glade for at kunne give gæsterne mulighed for at opleve det moderne landbrugserhverv, og det er noget, vi fortsat vil arbejde med at styrke, siger hun.
Potentiale for udvikling
Arrangørerne af Det Fynske Dyrskue er fyldt med optimisme og har et solidt fundament at bygge videre på. Der er store planer for næste års dyrskue, hvor der allerede er lagt op til flere nyheder og forbedringer.
- Årets Dyrskue har været en succes og styrker vores tro på fremtidens udvikling. De positive tilbagemeldinger fra både gæster og udstillere bekræfter, at dyrskuet er godt på vej i sin udvikling. Vi er fuldt engagerede i at fortsætte med at udvikle dyrskuet og skabe de bedste rammer for landbrugserhvervet, udstillerne og vores gæster. Der er mange spændende ting på vej, og vi glæder os allerede til 2026, hvor vi vil byde alle velkommen til endnu en stor fynsk oplevelse på dyrskuepladsen i hjertet af Odense, lyder det fra Natasja Skovgaard.