Lyt til artiklen:

Legende nem og super smart robot

00:00
Hastighed: ???x
03:42

Abonnementsartikel

Mens sommeren er gået i gang, og græsset har fået en smule vand, så det myldrer op, så dukker der stadig flere robotplæneklippere op på det danske marked. Et af de nyligt ankomne mærker er Sunkeeper, der er blevet hentet til landet af importøren Texas.

Derfor var det meget naturligt at vores øjne faldt på en af producentens modeller, Sunseeker Elite X5, da vi skulle vælge offer til vores seneste test af robotplæneklipper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sunseeker Elite X5 er den mellemste af seriens tre Elitemodeller X3, X5 og X7. Ikke overraskende er den største forskel på de tre udgaver, hvor stort et areal, den kan dække, og selvfølgelig batterikapaciteten.

Elite X5 klarer plæner på op til 2.000 kvadratmeter, så den dækker langt de fleste danske haver. Den er kabelfri og benytter sig af producentens AONavi Placerings- og navigationssystem. Hertil kommer, at robotten bruger Vision AI, som via et indbygget kikkertkamera registrerer og undgår over 150 forhindringer på plænen.

rich-media-3
Knivene sidder på en adaptiv klippeplade, der sørger for jævn klipning. Foto: Lise Montana.

Trehjuls-træk

Elite X5 kommer med såkaldt AWL (All Wheel Drive), hvilket betyder, at den trækker på alle tre hjul, og forhjulet er ekstra kraftigt, så den kan klarer stigninger i plænen på op til 30 grader.

Den har manuel justering af klippehøjden, der går fra 20 til 60 millimeter, og klippebredden er på 22 centimeter.

Klipningen foregår som sædvanligt med tre flyvende/roterende knive, men i modsætning til mange andre mærker, så sidder knivene på en adaptiv plade. Det betyder, at knivene bevæger sig op og ned i takt med terrænet, hvilket gør klipningen mere jævn, og man undgår "skaldede" pletter i plænen, hvis der for eksempel er et hul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selve opsætningen af den kabelfri bane sker ved hjælp af GPS og RTK-teknologi. Det vil sige, at robotten snakker med en RTK-sender og satellitter, og det foregår via en app på mobilen.

Bortset fra tre-hjulstrækket og det kraftige fronthjul samt den adaptive klippeplade, så er specifikationerne på Elite X5 ikke så voldsom forskellig fra mange andre robotplæneklippere, som vi har haft i hænderne her i FriGear.

rich-media-5
Den trehjulstrukne Sunseeker er udstyret med et kraftigt forhjul, der gør den i stand til at klare stigninger på op til 30 grader. Foto: Lise Montana.

Opsætning

Så der hvor det store udsving kan være er i den app-baserede opsætning af robotten. Og som altid var det med en vis nervøsitet, at vi gik i gang med maskinen.

Da de første kabelfri robotplæneklippere begyndte at strømme ind over grænserne, var det ikke altid, at den medfølgende app fungerede helt efter hensigten. Og sådan er det jo altid med teknologi.

Men i tilfældet med Sunseeker Elite X5 blev vi behageligt overrasket, ikke mindst over, hvor nemt det var at få oprettet en ny bane - eller kort, som det også hedder, hvor robotten skulle køre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi anbragte maskinen i et hjørne af plænen, og så begyndte vi at styre den rundt. Forinden havde vi gennemgået et lille kursus i, hvordan man gør. Det foregik via app'en, og det var både pædagogisk og klart formuleret.

Styring foregik som altid via et virtuelt joystick på mobilen. Og til vores store glæde opdagede vi, at det ikke var nødvendigt at opsætte punkter undervejs for at markeret banen. Vi kunne koncentrere os om at styre den, og da vi så yderligfere opdagede, at vi kunne sætte farten op eller ned undervejs, så gik det ekstra hurtigt med at få kridtet banen op.

Lige så nemt var det bagefter at oprette ekstra zoner, man har mulighed for maksimalt otte zoner, og på samme måde lavede vi "No go-zone" omkring nogle bænke og borde.

rich-media-7
Klippehøjden indstilles manuelt med den store drejeknap. Foto: Lise Montana.

Konklusion

Så vi var i gang på få minutter, og siden har den lille maskine pligtopfyldende slået græsset i det mønster, vi valgte. Og på intet tidspunkt har den mistet forbindelse.

Robotten slår græsset jævnt og pænt, og det er glimrende. Men det allerbedste er nu, at den er så nem at indstille via app'en, som ganske enkelt er fremragende.