Lyt til artiklen:

Maskinfabrik startede med Bukh og Vety

00:00
Hastighed: ???x
04:09

Abonnementsartikel

I 1941 overtog smedemester Niels Husted en landsbysmedie i Sinding nær Silkeborg. Her kom der hurtigt ordrer i bogen fra landbruget, hvor der blev skoet heste, tyndet harvetænder og plovskær, nittet skovle og grebe og også smedet et kirkespir.

I dag, snart 85 år senere, er navnet NHS Maskinfabrik, beliggenheden er i Silkeborg, men familien ved roret er den samme. Ejner Husted, der er sælger, er sammen med sin søster Kirsten Strømnæs, der er direktør, og fætter Anders Husted, der er produktionsansvarlig, tredje generation i virksomheden, der siden 1941 har lavet meget og nu igen producerer til landbruget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Allerede i midten af 1950´erne kom min far og farbror, Niels Husteds sønner, med i butikken. Samtidig skete der en voldsom mekanisering i landbruget, og pludselig drejede det sig om meget mere end bare at lave reparationer. Så bliver man maskinforretning, fortæller Ejner Husted.

Ejner Husted er sammen med sin søster og fætter tredje generation i front for NHS Maskinfabrik. Foto: Theis Meilby Eriksen.
Ejner Husted er sammen med sin søster og fætter tredje generation i front for NHS Maskinfabrik. Foto: Theis Meilby Eriksen.

Fra slutningen af 1950´erne drev familien derfor både smedeforretning og maskinforretning - med en afstikker til VVS-arbejde.

- Det gjorde man samtidig med, at man blandt andet solgte Vety-mejetærskere, siger Ejner Husted og tilføjer:

- Skal man tro min far, så var det ham, der solgte den første Bukh-traktor i Jylland.

24-årige Emil har samlet på Bukh-traktorer i 10 år
Se også:

24-årige Emil har samlet på Bukh-traktorer i 10 år

Maskinforretningen var nemlig Bukhforhandler i etableringsårene, men på et tidspunkt omkring 1967 blev man frataget forhandlingen af Bukh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det stoppede dog ikke forretningen, hvor man blandt andet opfandt et frontbagagebærer til traktorer, og det gik slag i slag for forretningen.

Grene og Grundfos

- På et tidspunkt blev det mere industrielt. Min far var gode venner med Poul Grene, en af stifterne i Grene Gruppen. De mødtes med jævne mellemrum og snakkede, og det førte til, at vi kom til at levere olietanke til Hydra-Grene til deres pumpestationer, da de var gået i gang med hydraulik, fortæller Ejner Husted om sin far, der endnu lever i bedste velgående

Det betød, at smedjen hurtigt blev en maskinfabrik, som i 1977 blev et særskilt selskab.

- Sideløbende med underleverandørarbejdet for Hydra, som var en stor, god og meget stabil kunde, kom Grundfos i Bjerringbro også ind i billedet og blev en meget stor og meget stabil kunde, siger Ejner Husted.

I smedien blev der blandt andet skoet heste, tyndet harvetænder og plovskær, nittet skovle. Foto: NHS Maskinfabrik.
I smedien blev der blandt andet skoet heste, tyndet harvetænder og plovskær, nittet skovle. Foto: NHS Maskinfabrik.

Til trods for gode stabile kunder var der i familien en trang til at lave sit eget, og her kom Poul Grene igen ind i billedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Efter en tur til USA havde Poul Grene set, at de kløver brænde med maskiner, og ikke med flækøkse. Han kendte en maskinfabrik og kunne selv levere nogle ventiler, og det var starten på et tæt samarbejde om at bygge brændekløvere. Det havde vi stor succes med i cirka et årti, beretter Ejner Husted.

Mere træ

Maskinfabrikken blev dog indhentet af konkurrenceevnen i form af italienere, der begyndte at bygge brændekløver. Det gjorde salget mere vanskeligt omkring 1980.

Firmaets agent i Aalborg, som stod for at sælge brændekløverne på eksportmarkedet, kom dog med en ide.

- Han spørger om vi ikke kan bygge en flishugger, for det kan italienerne garanteret ikke. Og det viste sig, at det kunne vi godt finde ud af, og det udviklede sig voldsomt, siger Ejner Husted.

I de grønne brancher er det i dag også flishuggere, som NHS Maskinfabrik er kendt for, og de grønne maskiner sælges af et stort forhandlernetværk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilbage til landbruget

Sideløbende med flishuggersuccesen har NHS Maskinfabrik også holdt ved sine rødder i landbruget.

ABM Stål udstiller flishuggere på Roskilde Dyrskue
Se også:

ABM Stål udstiller flishuggere på Roskilde Dyrskue

- I midten af firserne spadserede der en anlægsgartner ind i butikken. Han hed Hans-Werner Springer og havde opfundet det, han i starten kaldte en specialgrubber. Den havde en hydraulisk indstillelig tand, og han spurgte om, vi kunne bygge sådan en maskine, fortæller Ejner Husted og fortsætter:

- Som Pippi siger vi; det har vi aldrig prøvet før, så det kan vi sikkert godt. Vi byggede temmelig mange specialgrubbere, som hurtigt kom til at hedde melioratorer.

De originale melioratorer blev lavet med en eller to tænder. Arkivfoto: FBG Medier.
De originale melioratorer blev lavet med en eller to tænder. Arkivfoto: FBG Medier.

Melioratoren er et kapitel for sig i dansk landbrug, og den seneste udvikling hos NHS Maskinfabrik er en genoplivning af netop Melioratoren i en ny og forbedret udgave, som, man håber, kan blive den næste succes i rækken for maskinforretningen.

- Vi har energi og produkter til at være orienteret mod fremtiden, siger Ejner Husted.

Den originale meliorator, eller specialgrubber, som den hed i starten. Foto: NHS Maskinfabrik.
Den originale meliorator, eller specialgrubber, som den hed i starten. Foto: NHS Maskinfabrik.