Lyt til artiklen:

Fjord er blevet 5.000 tons sten rigere

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Abonnementsartikel

I den seneste tid har en gravemaskine på en pram i Horsens Fjord arbejdet på et historisk stort naturgenopretningsprojekt, hvor cirka 5.200 tons sten er blevet fordelt på bunden af fjorden.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Horsens Kommune, som betegner naturgenopretningsprojektet som det hidtil største i den lavbundede fjord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De mange sten skal skabe nye levesteder for nogle af de arter - som i dag mangler - og som er helt afgørende for fjordens økosystem.

Bor ikke på flad sandbund

To af nøglearterne er blåmuslingen og torsken, fortæller Jonna Lund, der er biolog i Horsens Kommune.

Nye levesteder til marsvin, torsk og stenbider
Se også:

Nye levesteder til marsvin, torsk og stenbider

- Begge arter spiller vigtige roller i at bringe fjorden tilbage i en sund balance, men ingen af dem kan bo på den bløde sandbund - derfor lægger vi nu sten ud i store områder af Horsens Fjord, siger hun i en pressemeddelelse fra kommunen forud for arbejdet.

- Mens blåmuslingen er med til at filtrere vandet for alger, som ellers kan give iltsvind, er torsken - sammen med skrubben - med til at holde blandt andet krabbebestanden nede. Det er vigtigt, fordi krabben ellers spiser muslingerne og den føde, som andre fiskearter lever af, siger biolog Jonna Lund.

Har åbnet en stenbank

Flere lokale virksomheder, fonde, landmænd, frivillige borgere og Horsens Kommune gået sammen om at rejse både penge, sten og arbejdskraft til det store projekt i løbet af året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Naturgenopretningsprojektet sker i regi af Horsens Kommunes Ren Horsens Fjord-indsats, og siden marts har de lokale landbrug doneret omkring 2.200 tons sten.

Udlægningen af de mange tons sten gik i gang 16. juni. Foto: Horsens Kommune.
Udlægningen af de mange tons sten gik i gang 16. juni. Foto: Horsens Kommune.

De mange sten blev løbende fragtet ned på Horsens Havn, hvor en ny stenbank er åbnet, oplyser kommunen. Her blev stenene sorteret, inden de - sammen med 3.000 tons indkøbte sten - blev læsset og sejlet ud på fjorden.

Ved siden af de mange stendonationer har NRGi, Fjordfonden, Familien Hede Nielsens Fond, de lokale Lions-klubber og Rema1000 Bygholm tilsammen doneret 2,3 millioner kroner til Ren Horsens Fjord-fonden, som står bag stenudlægningen.

Syv veje til mere biodiversitet
Se også:

Syv veje til mere biodiversitet

Den store opbakning gør indtryk på borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen (S).

- Det er ganske enkelt imponerende, hvor meget vi kan flytte, når vi samler kræfterne. På én måned får vi lagt 5200 tons sten ud, mens vi også i juni-måned har fået flere end 15.000 ålegræsskud plantet ud i fjorden af nogle dybt engagerede frivillige, siger borgmesteren forud for udlægningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det her kunne ikke lade sig gøre uden en stor, fælles indsats, og det glæder mig meget at se, hvordan havmiljøet bliver prioriteret af så mange, siger han.

Donationer til stenbank kan forbedre vandmiljøet
Se også:

Donationer til stenbank kan forbedre vandmiljøet

Udlægningen af de mange tons sten gik i gang 16. juni og tog cirka fire uger. Sidste år blev der desuden udlagt 500 tons sten i Horsens Fjord.