Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Verdens ældste robotplæneklipper er fundet
I 1995 lancerede Husqvarna det, der regnes som verdens første kommercielle robotplæneklipper: Solar Mower.
Svenske Ingemar Carlsson købte en samme år - og 30 år senere holder robotten stadig hans plæne frodig og nyklippet.
Solar Mower er drevet af solenergi - noget, der var helt unikt, da en gruppe Husqvarna-ingeniører i al hemmelighed arbejdede på en solcelledrevet plæneklipper. Projektet mødte intern skepsis, men blev snart anerkendt som en teknologisk milepæl.
- I dag virker det utænkeligt, at nogen tvivlede på Solar Mower - den lagde fundamentet for en hel branche. At se vores første modeller køre endnu er det bedste bevis på vores 'built to last'-filosofi, fortæller Lars Andersson, én af opfinderne bag den oprindelige model.
Stor interesse
Husqvarnas søgen efter verdens ældste robotplæneklipper fik langt mere opmærksomhed, end virksomheden havde regnet med. Tusindvis af personer fra nær og fjern henvendte sig med historier om deres trofaste Husqvarna robot.
Den ældste fungerende model blev til sidst fundet i Sverige - landet, der viste sig også at huse flest tidlige modeller, der stadig er i funktion.
Ejerne af de tre længst fungerende robotplæneklippere modtog en ny Husqvarna Automower med den nyeste teknologi som tak for deres mangeårige brug.
- Jeg har altid været nysgerrig på ny teknologi. Og selvom den gamle robot har klaret sig forbløffende godt, glæder jeg mig til at se, hvad de nyeste modeller kan. Det føles lidt som at træde ind i fremtiden igen, siger Ingemar Carlsson.
