Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Sådan undgår du at sætte ild til naturen
Både DMI og Beredskabsstyrelsen vurderer, at risikoen for brande i skov og natur kun vil stige i fremtiden på grund af klimaforandringer.
Der er blandt andet udsigt til flere og længere tørkeperioder, hvor brandfareindekset i sådanne perioder vil vise forøget risiko.
Og her spiller vores adfærd en væsentlig rolle, lyder det fra Dansk Skovforening i en pressemeddelelse.
Menneskelig aktivitet er nemlig ofte den udløsende faktor, når der går ild i naturen, lyder det fra foreningen. Derfor er det vigtigt at tage sine forholdsregler som gæst i skov og natur.
Dansk Skovforening kommer her med deres råd.
Sådan undgår du at sætte ild til naturen:
- Vær opmærksom på forbud mod åben ild, som kan komme, når det er meget tørt, og risikoen for utilsigtet at starte en brand i naturen derfor er markant forøget.
- Brug dertil indrettede pladser til bål og grill, hvor der er brandsikkert underlag.
- Hold altid afstand til bevoksninger, når du bruger åben ild, så den ikke kan få fat i omgivende vegetation.
- Efterlad aldrig grill eller bål, der ikke er slukket helt - gløder kan ende med at starte en brand.
- Tøm ikke aske fra grill, bål eller brændeovn ud i naturen, men brug en askespand - der kan være oversete gløder tilbage.
- Brug kun åben ild i stille vejr - ikke når det blæser, hvor ilden kan springe til omgivende vegetation.
- Hav altid vand i nærheden, når du bruger åben ild, så du hurtigt kan slukke, hvis uheldet er ude.
- Smid aldrig cigaretskodder i naturen - for eksempel skyldes mange brande i grøfter, at folk smider skodder fra sig langs med vejene.
- Læg ikke glas og flasker i solen i tør vegetation - det er ikke kun i film, at det kan starte en brand.
- Ring hurtigt efter hjælp, hvis uheldet alligevel er ude!
Kilde: Dansk Skovforening.
Ikke et enkelttilfælde
Den 14. juli brød en brand ud i Skagen Klitplantage, som nåede at fortære et område på cirka 75 hektar, inden den kom under kontrol.
Branden i det nordjyske er langt fra et enkeltstående tilfælde, gør Dansk Skovforening opmærksom på.
I perioden 2020-2024 har der ifølge tal fra DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut - i gennemsnit været 131 skovbrande, 34 brande i klitter og på hedearealer og 80 naturbrande i grøfter og på skråninger om året.
Hertil kommer mange hundrede mindre brande, som for eksempel opstår, når en grill eller et bål får fat i den omgivende vegetation.
Udlandets voldsomme brande
Heldigvis udvikler skov- og naturbrande i Danmark sig sjældent katastrofalt, men andre steder går det anderledes voldsomt for sig.
Skov- og naturbrande er blandt andet en fast tilbagevendende begivenhed i den tørkelidende amerikanske delstat Californien.
Også i Sydeuropa bryder naturen med jævne mellemrum i brand og efterlader store, afsvedne plamager på landkortet. Og det har store konsekvenser for både natur og klima, lyder det fra foreningen.
Koster dyrt
Dels kan store naturværdier gå op i røg, og brandene kræver langvarig genopretning af økosystemer. Og dels koster det dyrt på klimakontoen, når træ og anden vegetation brænder og frigiver den CO2, som plantematerialet har optaget, mens det voksede.
En undersøgelse fra University of East Anglia - publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science - viser, at udledningen af CO2 fra skovbrande er forøget med 60 procent siden 2001.
Samtidig er udledningen fra skovbrande i boreale skove på den nordlige halvkugle næsten tredoblet, gør Dansk Skovforening opmærksom på.
