Lyt til artiklen:

TBS debuterer med Fendt på Langesømessen

00:00
Hastighed: ???x
01:55

Abonnementsartikel

En af årets nye udstillere på Langesømessen er TBS, der tager de grønne Fendt-traktorer med i skoven på Fyn.

- Vi har en del skoventreprenører som kunder og en rigtig god løsning på såvel skovinddækning som vendbar kabine, så vi synes, at tiden er moden til at vise flaget på Langesø, fortæller COO Martin Geiser fra TBS Maskinpower.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fendt-traktorer leveres fra 79 til 517 hk, så der er traktorer i programmet til alle grønne arbejdsopgaver lige fra skånsom naturpleje til de mest krævende grenknusere og flishuggere.

En af de hyppigst anvendte Fendt-modeller i skoven lige nu er Fendt 942 Vario med 415 hk. Den udmærker sig blandt andet ved på én og samme tid at være stor, kraftfuld og samtidigt meget smidig.

Markedets laveste dieselforbrug

Ifølge Martin Geiser er Fendts lave dieselforbrug også et vigtigt element ved valg af skovtraktor.

- Fendt har altid været driftsøkonomisk på den lange bane, men med de nye modeller har de tyske ingeniører sat alle konkurrenterne til vægs. Den nye Fendt 728 Gen7 og dens nye 4-cylindrede lillebror Fendt Serie 600 kan begge dokumentere det laveste dieselforbrug i hver deres klasse. Og der kan faktisk spares mange penge, hvis traktorerne for eksempel står og leverer power til en flishugger en hel dag, siger han.

Fendt 728 Vario Gen7 får kræfterne fra en nyudviklet AGCO Power-motor med op til 303 hk med Fendt Dynamic-Performance.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dens nominelle motoromdrejninger er 1.700 rpm. Den arbejder typisk mellem 1.400 til 1.700 rpm og opnår det maksimale drejningsmoment på 1.450 Nm ved 1.300 rpm.

Langesø Messen finder sted den 3. torsdag i august, hvilket i 2025 er torsdag den 21. august.