Fisk fra 500 millioner år gammel slægt fundet i nordjysk bæk

En undersøgelse af Ovnstrup Bæk har noget overraskende afsløret, at bæklampretten trives i det nordjyske.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.

Bæklampretten stammer fra de allerførste hvirveldyr. For hvor der intet liv var på landjorden for 500 millioner år siden, bugnede det af mangfoldighed i havet. Og midt i den evolutionære eksplosion som definerede perioden, opstod lampretten.

Det gør den til en af stamfædrene til krybdyr, dinosaurer og pattedyr - og dermed også os mennesker, oplyser universitet.

Cirka 20.000 i hele bækken

Undersøgelsen af bækken mellem Brønderslev og Sæby er det første danske videnskabelige studie af bæklampretten. Her fandt forskerne cirka fire pr. kvadratmeter, hvilket svarer til 20.000 i hele bækken.

Fisken er ikke tidligere fundet her.

- Jeg er meget overrasket over, at den findes i så stort antal. Det er en vigtig og sårbar art, der er beskyttet af EU's habitatdirektiv. Den spiller en vigtig rolle i vandløbets økosystem og kan fungere som indikator for økologisk kvalitet. Derfor er viden om dens økologi utrolig vigtig, siger Niels Madsen, der er professor på kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet.

- Man skal dog huske på, at selvom 20.000 lyder af mange, så ved vi ikke, hvor mange der burde være, hvilket vandløbet er i god økologisk tilstand. Rent faktisk var der ingen i den øverste del af bækken, hvilket tyder på, at tilstanden ikke er, som den bør være. Det skal vi undersøge, siger professoren.

Larve bliver til fisk

I de første fem år af bæklamprettens tilværelse er den i en meget primitiv blind larveform og ligger gravet ned i mudderet i bunden af bækken. Her er det kun munden, der stikker op for at spise, hvad der end flyder ind i gabet på den.

Se også:

Mærkelig fisk gyder i vandløbene

Når det efter fem år bliver forår, forvandler den sig - via metamorfose som en larve, der bliver til en sommerfugl - til en egentlig fisk. Så svømmer den op i vandet og bruger et par måneder, hvor den parrer sig, før den dør.

- Set fra et menneskeligt perspektiv er det måske ikke noget specielt ønskværdigt liv. Men det virker og har gjort det over en halv milliard år, siger Niels Madsen.

- Til sammenligning har det moderne menneske eksisteret i sådan cirka 300.000 år, så lampretterne har altså fundet en opskrift på overlevelse, der virker. Derudover er den også bare et utroligt fascinerende og forholdsvist primitivt dyr, som den dag i dag er et levende bevis på, hvad 500 millioner års evolution kan gøre, siger professoren.

Forskningen fortsætter

Bæklampretten er opført på EU's habitatdirektiv, men alligevel ved forskerne ikke specielt meget om deres økologiske rolle.

Se også:

Oprydningsindsats vil fjerne spøgelsesnet i hele landet

AAU har nu igangsat forskning af bæklamprettens fødevaner ved hjalp af DNA-prøver.

Niels Madsen gennemførte studiet sammen med Mathias Melchior, der er tidligere studerende på AAU.