Lyt til artiklen:

Lad AI styre dit energiforbrug

00:00
Hastighed: ???x
02:27

Abonnementsartikel

Under energikrisen for et par år siden lærte alle husejere, at energi har en pris, der både kan gå op og ned. Og ikke mindst op. Priserne på især gas og biomasse steg med voldsom hast, hvilket satte tusindvis af brugere af gas og træpiller i et økonomisk dilemma.

Siden har priserne fundet sig et lavere niveau, men behovet for at sikre sig billig og helst vedvarende energi har fået mange til at se sig omkring efter mere stabile energikilder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og hvis man er interesseret i et endnu mere effektivt varmesystem, så er der godt nyt.

LW Bioenergi i Sønderborg er dansk forhandler af biomasse-fyr fra den østrigske producent KWB, som har udviklet et system, der via AI - kunstig intelligens - kan styre energiforbruget i boligen.

- Systemet hedder Clee, og KWB har udviklet sammen med forskere på universitetet i Graz i Østrig. Det er intelligent varmestyring. Det vil sige, at Clee styrer dit varmeforbrug. Hvis for eksempel, at du bruger et pillefyr sammen med en varmepumpe og solceller, så kan systemet styre det hele, fortæller Lars Wolf, der er indehaver af LW Bioenergi.

KWB har de sidste par år solgt Clee-systemet i Østrig, men firmaet har helt bevidst holdt det inden for landets grænse - indtil nu.

- Det blev lanceret for et par år siden. Men de har ventet med at udbrede det til andre lande, indtil alt var kørt ind. Så det er et helt nyt system, som vi er eneforhandler af på det danske marked, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge producenten KWB er det muligt via Clee at styre de forskellige energistrømme i hjemmet for at udnytte så meget solenergi som muligt, tilpasset brugerens placering og energibehov. Softwaren koordinerer alle energiproducerende enheder, lagringsløsninger og forbrugere i husstanden og optimerer denne energiblanding for at maksimere brugen af gratis solenergi og minimere mængden af købte energikilder.

- Det betyder også, at du får længere levetid på dit energisystem. Det sparer brændstof og omkostninger generelt, siger Lars Wolf.

Clee bruges via en web-app, så energisystemet kan styres fra enhver enhed såsom en smartphone, tablet eller computer. Det lærer at optimere energisystemets styring for hver dag, der går, ved at hente aktuelle vejrdata og tænke fremad.

- Lige nu er det udelukkende produkter fra KWB, som systemet kan håndtere, men det er hensigten, at Clee skal kunne tilpasses andre produkter på markedet, slutter Lars Wolf.