Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Rotteskader på bilen: Sådan kan du forebygge dem
Rotter finder i stigende grad ind i biler for at søge varme, når det bliver efterår, og temperaturerne bliver lavere. Når det sker, kan det få alvorlige konsekvenser for bilejere.
- Vi ser både flere og dyrere skader, hvor rotter søger ind i biler og gnaver i ledninger og kabler. Når rotterne gnaver i moderne bilers ledningsnet, kan det føre til kortslutninger, brandfare eller ødelagte sikkerhedssystemer, siger direktør i Motor i Alm. Brand, Christian Johansen, i en pressemeddelelse fra forsikringsselskabet.
- Hvis de går i ledningerne til bremser eller kølesystemer, kan det potentielt nedsætte bilens bremseevne, gør han opmærksom på.
På to år har selskabet oplevet en firedobling af rotteskader på biler.
Hvordan du kan forebygge disse skader, kan du se i faktaboksen.
Forholdsregler i hverdagen
Dermed er det ikke uden risiko, hvis en rotte sætter tænderne i bilens ledninger og isolering.
- En enkelt rotte kan hurtigt gøre stor skade på en bil, og reparationerne kan være omfattende. Derfor er det en rigtig god idé at tage små forholdsregler i hverdagen for at undgå, at rotterne kan få adgang til bilen, siger Christian Johansen.
Tilbage i 2022 registrerede Alm. Brand 59 anmeldelser om biler ødelagt af rotter. I 2024 var tallet steget til 254, hvilket er mere end en firedobling.
Og alene i årets første ni måneder er der allerede anmeldt 186 skader. Samtidig er de gennemsnitlige skadeomkostninger i samme periode fordoblet, lyder det fra forsikringsselskabet.
Er uheldet ude, kan bilejere finde tryghed i, at skaderne er dækket, gør Alm. Brand opmærksom på.
- Heldigvis dækker kaskoforsikringen rotteskader, så man som bilejer slipper for at stå alene med regningen. Det kan give ro i maven, hvis du skulle blive udsat for en skade på din bil, siger direktøren.
