Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Er din elcykel lovlig?
Forsikringsselskabet GF oplever en stigning i anmeldelser af skader til indboforsikringens cykeldækning.
Det sker, at selskabet bliver nødt til at afvise skaden, fordi cyklerne ikke lever op til cykelbekendtgørelsens regler for elcykler.
Problemet er især udbredt blandt de såkaldte fat-bikes, der ofte importeres billigt fra udlandet.
Hvis man kører på en ulovlig elcykel, kan have alvorlige konsekvenser. Det fortæller her direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, Martin Rundager.
- Mange købere er i god tro, fordi de ser, at motoren er på 250 watt, og at cyklen kun kan køre 25 km/t. Men nogle modeller kan nemt indstilles til at køre hurtigere, og så er det ikke længere en godkendt en elcykel men et motordrevet køretøj, som er ulovlig at bruge på færdselslovens område. Det betyder også, at man ikke er dækket af hverken indbo- eller ansvarsforsikringen, siger han.
- Kommer du for eksempel til at påkøre en fodgænger eller forvolde skade på biler eller bygninger, kan du risikere at hænge på hele regningen selv. I værste fald kan det løbe op i millioner.
Dit ansvar
Det er ejerens ansvar at kunne dokumentere, at elcyklen overholder alle regler. Derfor har GF nogle klare råd til danskere, der skal til at købe en elcykel:
- Vi anbefaler, at man som køber altid får skriftlig dokumentation fra forhandleren eller sælgeren for, at den overholder relevant lovgivning for elcykler og i øvrigt er CE-mærket. Derudover skal man sørge for at have en gyldig ansvarsforsikring. Det giver tryghed for både dig selv og alle dem, du møder i trafikken, siger Martin Rundager.
