Lyt til artiklen:

En rådgiver for træerne

00:00
Hastighed: ???x
04:00

Abonnementsartikel

Når et ofte stort og måske gammelt bytræ har tabt en større gren, viser tegn på sygdom eller for eksempel breder sig på en uønsket måde, kan man vælge at gå til en arborist, som Peder Dich, med ETW-certificering.

For er ønsket at bevare træet så længe og så godt som muligt, er den nødvendige viden om det vigtigt. En sådan rådgivning giver en træplejer med den internationale certificering European Tree Worker, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et kvalitetsstempel, som ikke kun viser, man kan klatre, men også at man har kendskab til træernes struktur, og hvad de enkelte arter kræver og kan klare af beskæring - og om de har brug for beskæring. Så det siger noget om ens faglige niveau, siger Peder Dich til Grøn Teknik.

- Og det er med til at højne kvaliteten af det arbejde, der bliver lavet. Her er rådgivningen en meget stor del af det, siger træplejeren, der er selvstændig og flerårig censor på dele af ETW-certificeringen hos Dansk Træplejeforening, DTF.

Efterspørgslen er der

Dansk Træplejeforening er en interesseforening for fagfolk, der arbejder med planlægning, produktion, plantning og pleje af bytræer.

rich-media-2
Der er omkring 50 ETW-certificerede træplejere i Danmark. Foto: Tina Moesgaard.

DTF arrangerer og afholder ETW-certificeringen op til to gange om året og udstedte de første certifikater i 2001. I dag der omkring 50 danske træplejere, som har ETW-certificeringen målrettet fagfolk, der dagligt arbejder med træpleje i marken.

Dansk Træplejeforening oplever, at der er efterspørgsel på træplejere med ETW-certificering. Det er især fra kommuner, kirkegårde, store skovaktører og boligforeninger. Private efterspørger det også i større grad, og specielt i det sidste halvandet år er efterspørgslen fra dem taget til, oplyser DTF.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I et af de seneste udbud fra Aarhus Kommune, bliver ETW-certificering stillet som krav, og andre kommuner har certificeringen som pointgivende i deres udbud.

Men for nu er det dog mere reglen end undtagelsen, at der i udbudsmaterialer ikke er krav om ETW-certificering eller lignende certificeringer inden for træpleje, lyder det fra foreningen.

Positivt for forretningen

Peder Dich opnåede selv certificeringen tilbage i 2007, som en af de første Jyllandsbaserede træplejere.

- Siden er det gået rigtig fint fremad. I begyndelsen var der ikke det store kendskab til ETW-certificeringen, men det har ændret sig - især blandt slotte, boligforeninger, kommuner og kirkegårde, fortæller han.

rich-media-5
Her ses stabilisering af flækket tvege med gevindstænger. Arkivfoto: Dich Træpleje ApS.

- Jeg oplever helt klart, at kunder kontakter mit firma, fordi der er ønske om en ETW-certificeret træplejer, siger arboristen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det, at have certificeringen og dermed et indgående kendskab til træerne, har ifølge Peder Dich stor betydning for det udførte arbejde.

- Med certificeringen garanterer man et niveau, der lever op til de retningslinjer, der nu er i certificeringen for god, faglig praksis. Kunderne er sikre på at få en ordentlig rådgivning, først og fremmest, og ellers en god, faglig ydelse bagefter, siger træplejeren.

At være arborist kræver is i maven

Se også:

At være arborist kræver is i maven

- Når vi klatrer op i træerne, vurderer vi, hvordan de har det strukturelt og sundhedsmæssigt. Så beskærer vi dem ud fra det. Også stabilisering af ofte meget gamle træer er et vigtigt aspekt af træpleje, hvor det kan være nødvendigt at montere stabiliseringssystemer i kronerne, siger han.

Fra fulde kroner til ruiner

Bliver et stort, gammelt bytræ beskåret på en måde, der er svær at arbejde videre på, og hvor det kunne være undgået, bliver det tydeligt med tiden.

rich-media-8
Det er ikke alle, der består ETW-certificeringen første gang. Foto: Tina Moesgaard.

- Især tidligere oplevede jeg tit, at man topkappede træer, fordi folk var bekymrede, efter det havde smidt en gren i en storm. Hvis man topkapper et sundt træ, vil det bagefter stå som en ruin, der langsomt vil rådne og sætte en masse vandris. Så vil det ikke være det samme fuldkronede træ, som det var før. Men det afhænger af trætypen, siger træplejeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De store, gamle træer i byerne er der kun dem af, som der er. Er ønsket at bevare dem, er det vigtigt at gøre det på en så fagligt funderet måde som muligt, lyder det fra Peder Dich.