Lyt til artiklen:

Tre venner holder Tim-grej i live til roedag

00:00
Hastighed: ???x
02:50

Abonnementsartikel

Når 30 hektar roer skal op af jorden ved Spjald den 25. oktober, er det en helt særlig høst, som Vestjysk Roeforening inviterer til. I 2024 kom 2500 gæster til optagningen, og det skyldtes, at den kun foregik med veteranmaskiner, og alt bag de deltagende traktorer var dansk og af mærket med de tre bogstaver T, I og M.

- Eller ikke helt, for grønthøstere lavede Tim aldrig, men når man ser i brochurer fra Taarup, så var det altid med Tim-vogne, og derfor har vi også et par Taarup-vogne og en Taarup grønthøster, fortæller Kjeld Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er en af de tre venner bag Vestjysk Roeforening, som i flere år har indkøbt og istandsat de ikoniske røde maskiner fra den lille jyske by.

Til årets roedag vil der foruden Ford, Bukh, Renault, og Volvo´er og naturligvis de røde maskiner, også være kræs for kendere.

En Tim-prototype på en tre-rækket selvkørende roeoptager bliver nemlig udstillet.

rich-media-2
Rent Tim. Bortset fra en smule Taarup. Foto: Vestjysk Roeforening.

Forbindelse til familien

Kjeld Andersen ses nemlig privat med fire af sønnerne fra Tim-fabrikken, hvoraf de tre deltager på roedagen, og det kaster mange gode tip, reservedele og viden af sig.

- Vi får også besøg af et kombinationssæt. Det er et sæt, som Osvald Pedersen (grundlægger af Tim-fabrikken. Red.) byggede i en sommerferie, hvor fabrikken var tom, fortæller Kjeld Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Prototypen har kun kørt 150 meter i marken på Sydfyn i 1981. Det var så klistret og smadret, at den stoppede til den gang, fortæller han videre.

rich-media-4
Det røde grej der, hvor foreningen har lagt sin kærlighed. Foto: Vestjysk Roeforening.

Tre venner

Kjeld Andersen står bag Vestjysk Roeforening med tre venner, som han tilbage midt i 80´erne arbejdede sammen med som landbrugsmaskinmekanikere hos Jens Andersen Maskinforretning.

Sidenhen spredtes de tre for alle vinde, men for syv år siden mødtes de tilfældigt.

- Jeg skruede lidt i traktorer, og det gjorde de også. Og så kunne det være sjovt at gøre det sammen, fortæller han.

Det ene tog det andet, og da traktorerne blev brugt til hyggepløjning, men ellers ikke meget andet, ville de tre venner gerne have noget, med flere maskintimer i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
Selvkørende Tim - den kommer også. Foto: Vestjysk Roeforening.

- Så vi kom i tanker om, at roer måtte være det helt rigtige, fortæller han.

De første år dyrkede de fire hektar hos en bekendt, som havde en ejendom med lidt jord. Roerne blev taget op og solgt til jægere.

- Det har vi haft det hyggeligt med, og publikum er stødt stigende. Men det blev bøvlet at passe og levere roer til jægerne. Der var ingen penge i det, og så kunne vi ligeså godt finde en landmand, og tage hans roer op i stedet, fortæller Kjeld Andersen.

Derfor blev der sidste år høstet 23 hektar roer hos en landmand ved Spjald, hvor der i år skal høstes 30 hektar.

På dagen vil der kunne købes pølser, brød, øl, vand, kaffe og kage, som foreningen håber kan bidrage til indkøb af yderligere Tim-grej, til de kommende års roedage.

rich-media-8
I 2024 lagde 2500 gæster vejen forbi til Vestjysk Roeforenings roedag. Foto: Vestjysk Roeforening.