Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny strøelse til sarte heste
Hos Ny Vraa har man i generationer arbejdet med landbrug og økologisk dyrkning af pil. Med udgangspunkt i det jordnære og en vision om at udvikle løsninger, som fungerer i praksis og gør en forskel for både miljø og mennesker.
Derfor vakte det interesse, da en kvinde ved navn Louise Bech en dag kom ind ad døren hos landbrugsvirksomheden Ny Vraa med en spand hestestrøelse under armen kom og stillede spørgsmålet: Kan vi ikke lave det her - bare bedre?
Det skriver Ny Vraa i en pressemeddelelse.
Louise Bech havde en klar ambition om at udvikle et støvfrit strøelsesprodukt, der kunne øge trivslen for hendes heste. Det skulle bidrage til et bedre staldmiljø og samtidig højne standarden for hestevelfærd.
Det blev begyndelsen på et helt nyt og unikt strøelsesprodukt.
- Jeg ville gerne skabe et produkt, der tog hensyn - ikke kun til hesten, men også til dem, der arbejder i stalden hver dag. Vi oplever i det daglige arbejde respirationsproblemer og allergier blandt både heste og staldmedarbejdere. Derfor opstod tanken om at udvikle et nyt strøelsesprodukt, der kunne skabe et sundere staldmiljø, fortæller Louise.

ZOO oplevede effekten
Hurtigt blev Louise en del af virksomheden, og et lille års tid senere blev Ny Vraa kontaktet af Københavns ZOO, som søgte et alternativ til deres eksisterende bundmateriale, spagnumfrit med dokumenteret hensyn til klima og arbejdsmiljø.
De havde allerede erfaring med bioaktive principper, hvor levende mikroorganismer i bunden nedbryder affald, reducerer ammoniak og minimerer lugtgener.
Samarbejdet førte til udviklingen af produktet BIOBED - en ny type bioaktiv strøelse, som hurtigt blev taget i brug i flere af landets største zoologiske haver.
- Dyrepasserne oplevede hurtigt færre støvgener og en bund, der var nem at vedligeholde. De kunne nu tage støvmaskerne af, og gæsterne oplevede samtidig en reduceret lugt i indendørs anlæg, forklarer Morten, produktchef for Nordic Willow ZOO.
Den positive feedback fra dyreparkerne ledte til, at Ny Vraa i tæt samarbejde med hestefolket testede produktet i hestestaldene.
Men selv om produktet virkede i dyreparkerne, blev det tydeligt, at hesteverdenen havde andre krav. Mange nævnte de samme ønsker, mulighed for reduceret støv og ammoniaklugt i stalden. Men flere ønskede også et strøelsesprodukt som havde en finere struktur og øget sugeevne.
Tilpasset hesteverdenens behov
Med afsæt i tilbagemeldingerne videreudviklede Ny Vraa BIOBED til et særligt tilpasset produkt til hestestalde - Nordic Willow Horse. Et bioaktivt strøelsesprodukt, der kombinerer støvfrie egenskaber med en affjedrende struktur og et aktivt mikroliv i bunden som arbejder for dig.
- Vi ser det som et stort skridt i den rigtige retning for hesteverdenen, men også for de allergivenlige stalde landet over, hvor man med Nordic Willow Horse kan fastholde indsatsen for et sundere arbejdsmiljø, uden støv, ammoniak dampe og fluer.
Her med særligt øje for de heste med følsomme slimhinder og luftvejssymptomer, som i vores teststalde reagerede positivt på den støvfrie struktur, fortæller Louise Bech.
Tager hensyn
En af de store fordele ved Nordic Willow Horse er ifølghe producenten, at det efterlader væsentligt mindre mødding end traditionel strøelse. Det betyder færre læs at køre væk og en mere effektiv udnyttelse af pladsen omkring stalden.
Samtidig er produktet fuldt godkendt til biogasanlæg, hvor restmaterialet kan indgå i en cirkulær proces og omdannes til grøn energi. På den måde bliver hestestrøelsen ikke bare et bedre valg for heste og mennesker, men også et aktivt bidrag til den grønne omstilling.
