Lyt til artiklen:

Danskerne slår rekord i at spare på vandet

00:00
Hastighed: ???x
01:58

Abonnementsartikel

Danskerne slår rekord i at spare på drikkevandet.

Det sker samtidig med, at vandsektoren står over for historisk store investeringer i drikkevand, spildevand og ikke mindst klimatilpasning, der både skal minimere konsekvenserne fra oversvømmelser og nedbringe overløb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver DANVA i en pressemeddelelse.

DANVAs nye nøgletal viser, at husholdningers forbrug af vand nu kun er 97 liter pr. person pr. dag.

Det er en liter mindre end året før og tre liter mindre end i 2022.

- Det er meget positivt, at danskerne sparer rekord meget på drikkevandet. På den måde kan vi passe bedre på vandressourcen og samtidig være mere klimavenlige med forbruget af den strøm, vi anvender til pumper, som driver leveringen af vandet, siger Carl-Emil Larsen, administrerende direktør i DANVA.

Det lave vandforbrug skyldes både anvendelsen af moderne, vandbesparende husholdningsmaskiner og en bevidsthed hos forbrugeren om prisen på vand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vandprisen er steget seks procent, hvilket betyder, at en gennemsnitlig husstands samlede vandudgift, inkl. levering samt afledning og håndtering af spildevandet, nu ligger på cirka 6.100 kr. om året.

Nye opgaver

Vandselskaberne står i dag over for nye og komplekse opgaver. Forsyningssikkerhed og beredskab er blevet centrale områder i en tid med klimaforandringer, digitale trusler og geopolitiske kriser.

- Vandforsyningen er kritisk infrastruktur, og det er afgørende, at lovgivningen sikrer leverancer til borgere, hospitaler og virksomheder - også under ekstreme forhold, siger Carl-Emil Larsen.

Også beskyttelsen af drikkevandet er en stor udfordring, understreger han.

- I 58 pct. af landets drikkevandsboringer indeholder vandet rester af pesticider, kemikalier, nitrat og miljøfarlige stoffer som PFAS. Derfor kæmper vi for etablering af grundvandsparker, hvor skadelige stoffer udelukkes fra de områder, hvor drikkevandet indvindes, siger Carl-Emil Larsen.