Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Tilskud til skov: Det skal den private lodsejer være opmærksom på
Private lodsejere har fået øjnene op for puljen til skovrejsning.
- Lige nu får vi især henvendelser fra lodsejere, som har mellem to og cirka 20 hektar. De spørger først og fremmest til, om tilskuddet til skovrejsning kan dække hele finansieringen, siger Jonas Degn, der er rådgiver i arealanvendelse hos landbrugsrådgivningsselskabet Velas.
- Og det kan det som udgangspunkt godt, siger han til Fritidsmarkedet.
Men der er også andet at være opmærksom på, hvis planen er at søge tilskud til skovrejsning, lyder det fra rådgiveren, som her svarer på nogle af de spørgsmål, Velas får flest af.
Tilskud efter plantning
I år er der afsat 737,5 millioner kroner til puljen, og fra 2030 stiger puljens årlige beløb til en milliard kroner. Derfor er der ingen grund til at bekymre sig om, at puljen løber tør for midler, pointerer rådgiveren.
Er der tale om et projekt i et område med særligt højt kvælstofindsatsbehov, er det muligt at søge puljen året rundt, og ansøgningen vil blive behandlet efter først-til-mølle. Er dette ikke tilfældet, kan lodsejeren søge om tilskud i løbende opsamlingspuljer.
Den første opsamlingspulje lukker den 31. oktober, og fra 2026 vil lodsejere kunne søge om tilskud to gange om året. Om et område har særligt højt kvælstofindsatsbehov eller ej, er listet i tabel 1-3 i bekendtgørelsen for skovrejsningsordningen. Man kan også spørge en udtagningskonsulent.
- Får man tilskud, er det værd at nævne, at tilskuddet først bliver udbetalt, når projektet er færdigt. Det vil sige, at man selv lægger ud for alle sine udgifter, siger rådgiver Jonas Degn.
- Men som udgangspunkt er tilskuddet så stort, at det kan betale etableringen af skoven, herunder indkøb af træer, plantning, jordbearbejdning, konsulenttimer og så videre, siger han.
Husk beskatningsreglerne
Det leder til det næste, den private lodsejer skal være opmærksom på: nemlig beskatningen.
- Noget af tilskuddet bliver udbetalt til konsulentarbejde og til etablering. Det er den del af tilskuddet, der er skattepligtig indkomst, siger rådgiveren og fortsætter:
- Og så er der den del af tilskuddet, som bliver udbetalt som værditab. Det er ejendomsavancebeskatningsreglerne, der gælder der. Så man skal sørge for at få fat i sin revisor, skatterådgiver eller hvem, det nu kunne være, for det skal de sidde med.
Rådgiveren opsummerer:
- Så man skal have styr på skatten, og så skal man have styr på, at tilskuddet ikke dækker det reelle værditab for den jord, man har. En gængs tommelfingerregel, der nogenlunde holder stik, lyder, at man taber cirka halvdelen af værdien, når landbrugsjord bliver til skovjord med fredskovpligt.
Mange muligheder
Når det er sagt, er der mange muligheder forbundet med at rejse egen skov - også flere end før.
- Den her tilskudsordning er slet ikke så skrap, som tidligere ordninger i forhold til for eksempel plantevalg- og antal. Så der er relativ velvilje til at få designet den skov, man gerne vil med vildtagre, fodermarker og så videre, siger Jonas Degn og tilføjer:
- Og der er jo masser af penge i puljen. Så man kan tage det helt roligt. Jeg synes, det er vigtigt at pointere: Få det nu planlagt ordentligt, så det bliver, som man gerne vil have det frem for at skynde sig.
En investering over tid
Og så er der hos nogle private lodsejere en tvivl, om det nu er det rette for dem.
- Man skal have taget en strategisk beslutning om, hvad det er for et købersegment, man gerne vil henvende sig til, i tilfælde af at man vil afhænde ejendommen på et tidspunkt, siger Jonas Degn og forsætter:
- Vil man det relativt snart - inden for 10 år måske - kan det være, jorden er mere attraktiv for en landmand, som den er nu. Men hvis skoven når at etablere sig, tror jeg, at det vil give en merværdi til ejendommen, som købere inden for det her segment gerne vil betale for.
