sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Tørre og mudderfri folde og opholdsarealer med ECORASTER® bundsikring

00:00
Hastighed: ???x
03:16

Abonnementsartikel

Mudder er ikke blot generende - det er en væsentlig risikofaktor for skader hos dyr og mennesker, og det besværliggør anvendelsen af tungere maskineri i den daglige drift. Med ECORASTER, et fleksibelt og drænende underlag, kan man effektivt forebygge disse problemer og skabe tørre og sikre opholdszoner året rundt.

Klargøring til vinterens udfordringer på Midtfyn

Lidt udenfor Trunderup på Midtfyn er Asbjørns hestefolde og løsdrift blevet muddersikret ved udlægning af ECORASTER bundsikringssystem. Systemet er lagt ud omkring høhækken og i læskuret - netop de steder, hvor hestene opholder sig en stor del af døgnet. Det giver unghestene et tørt, skridsikkert og behageligt underlag, der gør det muligt for dem at tilbringe mere tid ude og leve et naturligt hesteliv, selv når vejret bliver udfordrende.

Et sådant miljø er afgørende for unghestes udvikling: At færdes ude i et så naturligt miljø som muligt, kombineret med muligheden for at søge hvile og læ på tørre og stabile flader, giver optimale betingelser for unghesten.

rich-media-1
Fri bevægelse giver sundere heste

Asbjørn beskriver effekten sådan:
"Endelig kan jeg give mine ungheste et naturligt og samtidig sikkert og sundt miljø at vokse op i. Og så skader det heller ikke at underlaget omkring stald og fodringsplads er tørt, stabilt og gangbart, når jeg skal fodre og tilse hestene her i efterårsmånederne."

Mudderfrie zoner mindsker risikoen for skader

Mudder er ofte kilde til bakterier, fugt og hudirritationer, som kan udvikle sig til alvorlige problemer. Hos heste kan våde forhold føre til muk, infektioner i kodebøjningerne og skader fra stræk eller fald. Hos kvæg - særligt i malkebesætninger - er klovproblemer og halthed hyppige følgevirkninger af fugtige og ujævne arealer.

rich-media-2
ECORASTER holder underlaget tørt og stabilt

ECORASTER anvendes, ligesom traditionelle muddermåtter, til at skabe et fast og drænende underlag, hvor regnvandet effektivt ledes væk, og hvor trykket på jorden nedenunder fordeles ensartet. Det minimerer mudder og mindsker risikoen for huldannelser.

Bedre arbejdsmiljø og lettere hverdag

For mennesker betyder et jævnt og fast terræn et mere sikkert arbejdsmiljø med færre faldulykker og langt lettere adgang til foderstationer og læskure. Det reducerer samtidig slid på maskiner og transportudstyr, som ellers ofte sætter sig fast eller synker i bløde områder.

Hurtig installation

Underlaget er udført af den erfarne ridebaneentreprenør Simon Johansen - SJ Baner, som har udlagt områder med ECORASTER muddersikring en del steder rundt omkring i landet og er glad for løsningen, som er enkel at installere og giver en langtidsholdbar løsning.

"Jeg har brugt ECORASTER muddersikring mange steder efterhånden, da løsningen sikrer et tørt og jævnt underlag, hvad end det er til vinterfolde, ledhuller, ridebaner eller områder omkring løsdriften. Derudover er pladerne hurtige at installere og enkle at tilpasse", forklarer han.

En investering i sundhed og sikkerhed

For både hestehold, kvægbrug og hobbylandbrug giver ECORASTER-systemet markante fordele: tørre zoner giver færre skader og et sundere og mere stabilt dagligt miljø. Når mudderet ikke længere er en udfordring, får både dyr og mennesker bedre vilkår - hele vinteren igennem.

Foto: William Hansen