Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Gør fritidshuset klar til vinterhi
Vinteren nærmer sig med hastige skridt, og på denne tid af året kan kombinationen af frost, kulde og tomme huse være en magnet for kedelige skader.
- Det er ved at være sidste udkald, hvis man som ejer af et fritidshus, vil gøre boligen klar til vinter, siger Kristina Køster, der er skadechef for bygning- og indboskade hos LB Forsikring, i en pressemeddelelse
- Derfor er det en god idé at sikre mod frostsprængninger i rørene og skadedyr, da det er nogle problemer, der kan opstå, hvis huset ikke er klargjort til vinteren, siger hun.
Man bør derfor tjekke, at fritidshuset både indendørs og udendørs er rustet til kulde.
Forsikringsselskabet kommer i den forbindelse med en tjekliste til fritidshuset, der skal i vinterhi.
Gennemgå huset indendørs:
- Opvarm dit hus - så vandrørene holdes frostfri og den værste fugt holdes ude af huset.
- Sluk for alle elektriske apparater og tag strømstikket ud af kontakten for at undgå skader ved lynnedslag.
- Fjern fødevarer fra skabe, køleskab og fryser for at undgå skadedyr.
- Sluk for køleskab og fryser - og lad skabslågen stå åben, så der kommer cirkulation.
- Lad alle døre og klædeskabe stå åbne, så der er ventilation.
- Åben eventuelle luftventiler og riste, så der er cirkulation.
Dette er også vigtigt huske:
- Fjern de ting, der ikke kan tåle frost og fugt.
- Luk for vandet på hovedhanen.
- Tøm vandet af vandvarmer, opvaskemaskine, vaskemaskine, toiletter, cisterner og alle rør, så du undgår frostsprængninger.
- Blæs de tømte rør igennem, så alt vand er fjernet.
- Afmontér alle termostatstyrede blandingsbatterier, da de indeholder vand og kan få frostskader.
Gennemgå huset udendørs:
- Tjek om taget er tæt for at undgå, at der kommer vand ind.
- Tjek tagrenderne - fjern blade og skidt og tjek for huller.
- Sørg for at udbedre huller eller begyndende skader på sokkel og ydervægge for at undgå fugt og skadedyr.
- Skru eventuelle slangestudser af udendørs vandhaner, så vandet lettere kan løbe ud.
I haven kan følgende ordnes:
- Pak havemøbler væk - og lås eventuelt større ting forsvarligt fast og dæk dem til med en presenning.
- Fjern haveredskaber, så de ikke bliver stjålet eller flyver rundt ved storm.
- Lås udhuse, skure med videre, så du undgår indbrud.
- Beskær høje træer, så du undgår væltede træer og stormskader på dit eller naboens hus.
- Fjern afskårne grene fra haven.
Kilde: LB Forsikringsom har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
