Lyt til artiklen:

Avant Danmark inviterer til åbent hus mellem jul og nytår

00:00
Hastighed: ???x
02:42

Abonnementsartikel

Udvid

Traditionen tro holder Avant Danmark åbent hus mellem jul og nytår.

Det sker på adressen i Låsby, og alle kunder, samarbejdspartnere og maskininteresserede er inviteret til to dage med gode tilbud, produktnyheder og god stemning, skriver maskinimportøren i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Åbent Hus bliver samtidig den sidste mulighed for at købe fabriksnye Avant-maskiner til de nuværende priser, inden prisstigningen pr. 1. januar 2026, gør Avant Danmark opmærksom på.

Præsenterer produktnyheder

Kunder, der overvejer en ny maskine, kan med fordel besøge arrangementet for at sikre sig den gamle pris og få rådgivning om modeller og udstyr, lyder det.

Gæsterne får også mulighed for at se og opleve de nyeste innovationer i Avant-programmet: Nemlig produktnyhederne Avant e727 og Avant Power Bank.

Powerbank sikrer strøm til minilæsseren

Se også:

Powerbank sikrer strøm til minilæsseren

Avant e727 er næste generation af fuldelektriske minilæssere med forbedret driftstid og ydeevne.

Avant Power Bank er en mobil ladeenhed til elektriske maskiner, og er ifølge importøren ideel til byggepladser og arbejdspladser uden fast strøm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu med tre års garanti

I forbindelse med åbent hus leverer Avant Danmark også en markant udvidelse af garantiordningen.

Alle nye Avant-minilæssere købt fra dags dato leveres nu med tre års garanti. Garantien er servicebetinget og følger en timebegrænsning efter model, hvilket giver kunderne endnu større tryghed og sikkerhed omkring deres investering, lyder det fra importøren.

- Avant er kendt for driftssikkerhed, kvalitet og lave driftsomkostninger. Med tre års garanti ønsker vi at styrke den tryghed, vores kunder oplever, når de vælger en Avant, udtaler Avant Danmark i pressemeddelelsen.

Foruden åbent hus-tilbud og brugte maskiner byder arrangementet også på et stort udvalg af brugte Avant-modeller til omgående levering.

Importørens råd: Sæt dig godt ind i mærket og hvem du handler med

Se også:

Importørens råd: Sæt dig godt ind i mærket og hvem du handler med

Derudover vil der være gløgg og æbleskiver, kolde fadøl og en hyggelig og uformel stemning med mulighed for maskinsnak og rådgivning, lyder det fra importøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arrangementet er gratis og finder sted den 29. og 30. december, og alle - både private og professionelle er velkomne til at kigge forbi.