Lyt til artiklen:

Køkkenhaven er tilbage: Kan blive en del af vores sikkerhedsnet

00:00
Hastighed: ???x
04:26

Abonnementsartikel

Udvid

Interessen for selvforsyning er steget i flere år, og køkkenhaven har fået en renæssance i tusindvis af hjem.

Det mærker man i Haveselskabet, og her foreslår man, at haverne bør spille en aktiv rolle i danskernes hjemmeberedskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi bliver som befolkning bedt om at opbygge et hjemmeberedskab og forholde os til, at strømmen kan gå og forsyningskæderne bryde sammen. Hvorfor ikke tænke private haver ind i det beredskab?, siger Charlotte Garby, direktør i Haveselskabet, i en pressemeddelelse.

- Når vi opfordres til at 'preppe' dåsemad og vand, hvorfor så ikke også opfordre haveejerne til at dyrke lidt kartofler og gulerødder, som kan opbevares længe i haven og give god næring? Lad os gøre som svenskerne, siger direktøren fra non-profit foreningen for haveejere med mere end 25.000 medlemmer over hele landet.

Genopdage noget, vi kan

I Sverige anbefaler myndigheden for civilt beredskab (MSB) allerede, at borgerne styrker deres robusthed ved selv at dyrke noget af deres mad - også selvom de kun har en altan eller en vindueskarm til rådighed.

MSB peger på, at private haver historisk har spillet en vigtig rolle under kriser, herunder under Anden Verdenskrig, hvor de bidrog til svensk fødevaresikkerhed.

rich-media-2
Sådan kan en høst fra køkkenhaven se ud. Foto: Haveselskabet / Ann Malmgren.

Haveselskabet har gennem mere end 150 år arbejdet for at udbrede ny viden om haven til danske haveejere. Opfordringen om at gøre haven til en del af beredskabet handler ikke om at piske en stemning op eller skræmme nogen, understreger Charlotte Garby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det handler om sund fornuft og om at genopdage noget, vi faktisk godt kan. At kunne dyrke lidt selv giver glæde, tryghed og uafhængighed - også i mindre alvorlige situationer, hvis forsyningskæderne for en periode er pressede, siger hun og tilføjer:

- At gøre haven til en del af det officielle beredskab handler ikke om, at vi nu alle skal flytte på landet og være selvforsynende. Det handler om, at der findes mere end en million private haver i Danmark, og de kan tænkes med i det beredskab, vi opfordres til at forberede. Ingen af os håber, at det nogensinde sker, men står vi en dag i en reel krise, så kan man med selv få afgrøder i baghaven have lidt mere til at klare sig igennem med.

Mærker interesse for at lære

Mens interessen for køkkenhave er stor, er den nødvendige viden ofte lille. Mange ved ikke, hvordan de dyrker egne grøntsager eller opbevarer høsten i haven i stedet for i køleskab, lyder det fra Haveselskabet.

- Spørg dig selv: Ved du, hvordan du dyrker kartofler? Hvor dybt den skal lægges, eller hvordan den skal passes og høstes? Mange vil nok grine højt af spørgsmålet, men overraskende mange danskere aner det faktisk ikke, siger direktør Charlotte Garby.

- Erfaringerne er gået tabt over generationer, fordi vi er blevet så vant til at hente vores kartofler og andre grøntsager i supermarkedet. Der er et reelt behov for viden og en enorm interesse for at lære det. Det mærker vi tydeligt, forklarer hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Tomater på friland. Foto: Peter Norris / Haveselskabet.

Under det første år med corona kunne Haveselskabet konstatere, at krisestemningen fik flere til at give sig i kast med højbede og selvforsyning.

Mange forventede, at interessen ville falde igen, når lockdown blev ophævet, og hverdagen vendte tilbage. Men det skete ikke, lyder det fra Haveselskabet.

Køkkenhaveskole hitter

Interessen for at dyrke sine egne grøntsager har holdt ved og lader nu til at være yderligere tiltagende.

Det fik Haveselskabet til for nogle år siden at lancere en køkkenhaveskole. Efter flere år er der stadig stor efterspørgsel på det digitale skoleforløb, hvor man med fødderne plantet hjemme i sin havemuld lærer alt om køkkenhaven - fra jordforhold og gødning til valg af sorter og spiringsmetoder.

Køkkenhaven er sund for sjælen

Se også:

Køkkenhaven er sund for sjælen

- Da vi startede køkkenhaveskolen for tre år siden, havde ingen forestillet sig, at der år efter år ville være rift om pladserne, siger Bente Enert, kommunikationschef i Haveselskabet og ansvarlig for Køkkenhaveskolen og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men der er en enormt appetit på viden og en meget stor lyst til at bruge sin have til mere end pryd og få mest muligt ud af den jord, der ligger rundt om ens hus.

Sådan dyrker du kartofler

Se også:

Sådan dyrker du kartofler