Lyt til artiklen:

Det er hundekoldt: Pas på hunden

00:00
Hastighed: ???x
04:18

Abonnementsartikel

Frostskader, tørre poter, irritation fra vejsalt og frysende hunde i kolde biler.

Det er nogle af de ting, som hundeejere skal være opmærksom på om vinteren, lyder meldingen fra Agria Dyreforsikring i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For med kulde og sne stiger risikoen for skader og uheld. Dyreforsikringsselskabet kommer her med otte råd til hunden i vinterens kulde.

1) Måske skal hunden have jakke på

Mængden af pels og hundens størrelse er afgørende for, hvordan den klarer kulden.

En lille hund med tynd pels skal måske have hjælp til at holde varmen med overtøj. Hvalpe, unghunde, ældre, nyopererede og syge hunde mister også hurtigere kropsvarme.

Hvis din hund opfører sig normalt, selv om der ligger sne, hopper rundt og vil lege, er det et godt tegn. Men hold øje med, om hunden begynder at bevæge sig anderledes i sneen og vise tegn på, at den synes, det er ubehageligt at gå i.

2) Undgå forfrysninger på lange gåture

Det kolde vejr kan give hunde forfrysninger på udsatte kropsdele som poter, ører og halespids.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvalpe og syge eller gamle hunde er mest i fare for at få forfrysninger. Særligt udsat er hanhundens testikler: Hold derfor øje med om de er røde, hævede eller ømme, gør Agria Dyreforsikring opmærksom på.

Selv om det er sjovt at være ude i sneen, er et godt råd at gå flere korte ture i løbet af dagen i stedet for én lang, hvis du har en hund, der er udsat i kulden.

3) Beskyt poterne for salt

Når fortove og veje saltes, skal du være opmærksom på, at vejsalt kan skade hundens poter.

Vejsalt tørrer hundens trædepuder ud, hvis det bliver siddende, så de let revner. Når saltet trænger ind i revnerne, svier det smertefuldt. Hvis hunden pludselig bliver halt på gåturen, kan det være vejsaltets skyld.

Derfor bør du vaske hundens poter grundigt efter gåturen. Når hundens poter er rene og tørre, kan du med fordel smøre poterne med potesalve, så huden ikke sprækker. Hold øje med hunden, så den ikke slikker salven af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

4) Vintermotion med fornuft

Som hundeejer skal du være opmærksom på, at det kan være ekstra hårdt for hunden at bevæge sig i dyb sne. Så vær opmærksom på, at hunden måske bliver hurtigere træt end ellers.

Hold desuden øje med, at der ikke sætter sig snebolde i pelsen, da disse kan nedsætte bevægeligheden, ligesom isklumper mellem trædepuderne kan være skarpe og gøre ondt.

5) Pas på lumsk is

Vinteren kan være en smuk årstid med is på søer og hav. Men pas på, hvis du lufter din hund ved vandet.

Isen kan være lumsk og se tykkere ud end som så. Mange hunde er i risiko for at drukne om vinteren, fordi de går ud på is, som ikke kan bære deres vægt.

Hold derfor din hund i snor, så du undgår, at din hund løber ud på tynd is, fordi hunden for eksempel får færten af en fugl eller bare er ude på en løbetur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

6) Husk reflekser

Selv om det er mørkt og koldt udenfor, skal hunden alligevel have sine daglige gåture. Men med sne og kulde kan turene nogle gange blive lidt kortere end normalt.

Sørg derfor for, at gåturene bliver indholdsrige ved at variere gåturen så meget som muligt, så hunden oplever noget nyt; find nye ruter, eller kør ud og gå ture på nye steder.

Og husk altid reflekser både til dig og din hund - selv om I går steder, hvor der er gadelygter, ses I ikke tydeligt i mørket, før bilisterne kommer (alt for) tæt på.

Pas på hundepoterne, når vejene saltes

Se også:

Pas på hundepoterne, når vejene saltes

7) Bilen kan blive en fryser

Om sommeren bliver man som hundeejer gjort opmærksom på, at man ikke må efterlade hunden i bilen, som kan blive livstruende varm.

Samme råd gælder om vinteren, hvor en bil hurtigt bliver omdannet til en dybfryser, hvis den står i frostgrader. Det er livsfarligt for hunden, som derfor ikke bør befinde sig i en parkeret bil i længere tid, hvis det er meget koldt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fjern sne og is uden at skade miljøet

Se også:

Fjern sne og is uden at skade miljøet

8) Våde hunde kan blive til syge hunde

Sne kan give meget besvær for visse hunderacer.

Pelsen på langhårede hunde kan filtre og blive fyldt med sne, der sætter sig fast - og det kan tage lang tid for langhåret pels at tørre, når den først er blevet våd.

En våd hund, der ligger stille i længere tid, kan også hurtigere blive kold og syg, ligesom en våd hud er mere udsat for hudproblemer. Det er derfor vigtigt at få hunden ren og tør efter gåturene - særligt pels på poter og mellem tæer og trædepuder, så du undgår fugteksem.

Kilde: Agria Dyreforsikring.

Nye regler: Nu må hunden kun bindes midlertidigt

Se også:

Nye regler: Nu må hunden kun bindes midlertidigt