Sådan kan du få mere biodiversitet i din skov

Skoven her er ifølge Skovdyrkerne et godt eksempel på, hvad den private skovejer kan gøre for at fremme biodiversiteten i egen skov.

Biodiversitetstiltag kan man som privat skovejer desuden søge tilskud til, hvilket ejeren af denne skov har gjort i samarbejde med den medlemsejede og rådgivende skovbrugsorganisation.

- Flere af de elementer, der er afgørende for biodiversiteten, er i dag en mangelvare i mange skove. Helt overordnet, er der især tale om gamle og døde træer samt strukturelle forhold som lys og vand, fortæller Sidsel Bob Hedemand til Fritidsmarkedet.

Hun er skovfogedassistent hos Skovdyrkerne og uddannet skov- og landskabsingeniør.

Forskellige satser

Det er muligt at søge om tilskud til biodiversitetsskov i private skove ned til 0,5 hektar. Skovdyrkerne gør dog opmærksom på, at man først kan søge tilskud til biodiversitetsskov igen i 2027. Det har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø meldt ud.

Med tilskuddet forpligter den private skovejer sig til at leve op til en række krav, der føres tilsyn med. Blandt andet forpligter man sig til ekstensiv drift i 20 år.

Det betyder, at man skal benytte sig af skovens naturlige foryngelse fremfor plantning. Det betyder også, man ikke må gødske eller udbringe kemi, og at jorden kun må påvirkes af maskinel færdsel på en tredjedel af arealet.

Man kan trykke på flere knapper eller bare en, hvis man vil det.

Sidsel Bob Hedemand, Skovdyrkerne.

Tilskuddet er et engangsbeløb og kan variere mellem 13.800 kroner og op til 65.900 kroner pr. hektar. Tilskudssatsen afgøres af de fredede træers størrelse, målt i diameter i brysthøjde, og andelen af egetræer.

I dette skovprojekt har Skovdyrkerne været ude at vurdere, hvad der er muligt - i samarbejde med ejeren af skoven - og har efterfølgende stået for al papirarbejdet i ansøgningsprocessen.

- Man kan vælge at trykke på flere knapper eller bare en enkelt, hvis man vil det. For eksempel kan man sørge for, at der for eftertiden kommer flere gamle træer i sin skov ved at frede nogle af dem. Det har man gjort i denne skov, fortæller Sidsel Bob Hedemand og går hen til et af de fredede træer.

- Det skal være hjemmehørende løvtræer, og så er der ekstra bonus, hvis det er egetræer, man freder, siger hun.

Fred nogle træer

Netop egetræer er der blevet fredet nogle stykker af i denne løvskov. At egetræer er ekstra gode at frede, er der gode grunde til.

- Over 800 insektarter er knyttet til egetræet, primært på grund af den langvarige tilstedeværelse. Et par eksempler er egebarkbillen, der gnaver gange under barken, hvori æglægningen foregår, og sommerfuglen blåhale, der lever næsten hele sit liv i egetrækronerne og lægger æg på egens kviste, fortæller Sidsel Bob Hedemand og fortsætter:

- Det rige insektliv har den dejlige konsekvens, er der også i egeskove er et rigt fugleliv bestående af blandt andre grå fluesnapper, træløber og spætmejse.

Derudover er egetræet en lystræsart, der med sine fligede blade lukker meget lys ned på skovbunden. Det giver plads til flere arter i skoven, der trives i lys, såsom hvid anemone, stor fladstjerne og almindelig bingelurt.

- Egetræet kan som sagt blive ufattelig gammelt. Det er især i de her gamle træer, at der kan være nogle gode mikrohabitater. Så det er klart et parameter, man kan skrue på, siger skovfogeden og tilføjer, at det derfor også kan være oplagt at plante nye egetræer, for at sikre dens tilstedeværelse i fremtiden.

De fredede træer er markeret med et lille, grønt skilt med nummer, som skal blive siddende på træstammen. Skiltet angiver, at træet er tinglyst og registreret på et kort - også i tilfælde af, at skoven skifter ejer.

Skovfogeden gør opmærksom på, at man som led i tilskudsordningen skal frede 12 træer pr. hektar. Ordningens engangsbeløb bliver større, jo større træerne - man ønsker at frede - er.

Giv plads til lys

Mange arter er tilknyttet skovlysninger. Ved at åbne op for mere lys skoven, giver det plads til for eksempel bregner, snerre, skovsyre og lignende planter, som her i den vestjyske løvskov.

Det kan gøres ved at lade pladsen være tom, efter et ikke-hjemmehørende træ er blevet taget ud til et savværk eller lignende. Skovfogeden understreger, at denne skov ikke er urørt. Derfor kan man godt tage træer ud, så længe de ikke er fredet.

I øvrigt er det et plus for biodiversiteten, er der er variationer i din skov.

- Det ensartede skaber bare færre levesteder. Så hver eneste gang du har nogle variationer eller overgange, er der et nyt levested. I skove er skovbrynet tit det bedste biodiversitets-hotspot; i overgangszonen mellem den lidt mørke skov og det åbne land. Det er tit i de her overgangszoner, vi ser den største mangfoldighed, siger Sidsel Bob Hedemand.

Husk det døde ved

Når en større gren knækker af et træ, så lad den være. Dødt ved, som er dødt træ, bliver også til levesteder for skovens arter. Og er stammen det eneste, der stort set er tilbage, så lad også den stå.

- Hvis træet begynder at rådne, kan det være, der kommer en spætte og borer hul i det, eller der flytter et andet dyr ind. Der kan lige pludselig bo mange forskellige individer inden i sådan et træ med masser af hulrum, hvor også vandet kan bidrage til den proces, siger skovfogeden.

Find vandets veje

Skovens naturlige hydrologi, altså vand, kan også være en knap at trykke på. Det kunne være at have områder i skoven, der mere eller mindre konstant er fyldt med vand. Det tiltrækker for eksempel padder.

- Er der dræn i ens skov, kan man genoprette den naturlige hydrologi ved at stoppe grøfterne til. Det er et nemt indgreb, for vandet finder altid sine egne veje, siger hun og gør opmærksom på, at man skal rådføre sig med professionelle ved sådanne tiltag.

Fjern de invasive arter

Tilskud eller ej, kan man som privat skovejer også kaste blikket på sin skov og gøre det af med de invasive arter, der eventuelt måtte være til stede.

- Hvis man vil gøre noget godt for sin skov, skal man ud at registrere, om der er nogle ikke-hjemmehørende arter og invasive arter. Det kan være glansbladet hæg, californisk gedeblad, rynket rose, gyvel og mange andre. Listen er lang, siger Sidsel Bob Hedemand og fortsætter:

- Så kan man starte med at fjerne dem, så de ikke fortrænger de hjemmehørende arter, hvortil der er knyttet flere arter.

Se også:

Tilskud til skov: Det skal den private lodsejer være opmærksom på