To millioner kroner til forbedring af hestevelfærd

Seks nye forskningsprojekter - delvist finansieret af Agria Forskningsfond - bliver sat i gang i 2026.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Agria Dyreforsikring.

Projekterne har blandt andet fokus på at reducere tavshedskulturen inden for ridesporten, styrke velfærd inden for dressursporten og udvikle forbedrede metoder til diagnosticering af almindelige sygdomme og skader.

- Emnerne for de udvalgte forskningsprojekter for 2026 er vigtige både for hestenes trivsel og ridesportens fremtid, udtaler David Haak, administrerende direktør for Agria, i pressemeddelelsen.

Store forhåbninger

Agria Forskningsfond har store forhåbninger til årets projekter, fortæller Lina Bengtsson, forskningssekretær ved den svenske Stiftelsen Hästforskning.

- De godkendte projekter relateret til hestevelfærd adresserer aktuelle problemstillinger og har en eksemplarisk samarbejdsorienteret tilgang mellem forskning og sport, siger Lina Bengtsson og fortsætter:

- Derudover forventes andre godkendte projekter at forbedre hestens sundhed og velfærd på flere måder gennem bedre diagnostik og mere præcis viden om den enkelte hests tilstande og sygdomsprofiler, hvilket vil give vigtige redskaber for fremtiden.

Projekternes fokus

Et af forskningsprojekterne har til formål at flytte fokus ved dressurkonkurrencer: I stedet for at identificere mangler søger projektet at hjælpe sporten med at anerkende og belønne harmoni i tråd med god hestevelfærd.

I tæt samarbejde med rideforbundet, aktive deltagere i sporten og forskere vil der blive udviklet en vurderingsprotokol med hestevelfærd og harmoni som kerne.

Et andet vigtigt spørgsmål, der skal undersøges, er hvorfor det er svært at sige fra, når hestens velfærd er kompromitteret?

Ved at undersøge sociale og psykologiske barrierer håber forskerne at reducere tavshedskulturen og dermed bidrage til et større fællesskab i rideverdenen og øge legitimiteten af ridesport i offentlighedens øjne.

Se også:

Hovbylder hos heste kan forebygges

Et af veterinærprojekterne vil undersøge forbedret diagnostik med fokus på heste med EMS (Equine Metabolic Syndrome), som er forbundet med høje insulinniveauer.

Den nye diagnostiske metode er baseret på hestespecifikke analyser af C-peptid og forventes at give et mere pålideligt billede af, om forhøjede insulinniveauer skyldes øget produktion eller nedsat evne til at metabolisere insulin hos den enkelte hest.

Desuden fokuserer forskere på at forbedre diagnosen af halthed ved at undersøge effekten af lungebevægelser, fleksionstests og lokalbedøvelse på graden af halthed.

Objektive analysemetoder har afsløret mangler ved traditionelle halthedsundersøgelser, som kan føre til forkerte diagnoser, og nu vil de diagnostiske metoder blive yderligere undersøgt.

Se også:

Det tog for lang tid at sætte hegn op - så Flemming opfandt sit eget

Yderligere projekter har til formål at udvikle en analysemetode til hurtigt og omkostningseffektivt at opdage bændelorm hos heste for at forebygge kolik og andre helbredsproblemer.

Desuden ønsker forskere at fokusere på at forstå, hvilke genvarianter der øger eller mindsker risikoen for infektionssygdomme. Resultaterne kan i fremtiden blive brugt både i avl og til mere effektive behandlinger.

Her er forskningsprojekterne i overskrifter:

Se også:

Sådan opdager du, om din hest har tandproblemer