Lyt til artiklen:

Gråspurven slået af pinden

00:00
Hastighed: ???x
03:11

Abonnementsartikel

Udvid

Den velkendte gråspurv har været mange danskeres nærmeste nabo stort set overalt på landet og i byer og haver.

Men de tider er forbi, lyder det i en pressemeddelelse fra DOF BirdLife.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De senere år har skovspurven nemlig overhalet gråspurven i antal og udbredelse i Danmark - med flere næblængder. Det viser DOF BirdLifes punkttællinger, der hvert år tager pulsen på den danske fuglefauna.

- Gråspurven er i højere grad end skovspurven knyttet til landbrugslandet, hvor den kan finde frø, spildkorn og fødeemner i tilknytning til husdyr. Nu om dage er mange stalde blevet hermetisk lukket, så gråspurven har svært ved at finde både føde og plads til sin rede. Der er også færre husdyr, der kommer på græs, hvilket mindsker gråspurvens muligheder for at finde føde.

- Disse faktorer udgør formentlig en del af forklaringen på, at gråspurven er gået meget tilbage, mens skovspurven, der i langt højere grad er en have- og byfugl, er i fremgang, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife, i pressemeddelelsen.

Findes i haver og parker

Under DOF BirdLifes punkttællinger drager knap 350 erfarne ornitologer hver sommer og vinter af sted på stort set lige så mange ruter jævnt fordelt over hele landet, hvor de registrerer alle de fuglearter, de ser og hører.

Gennem årene tegner rutinetællingerne kurver, der kan pege enten op ad, ned ad eller måske vise stabile tilstande for rækken af almindelige fuglearter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og her kan det på både kort og langt sigt konstateres, at gråspurvens kurve dykker. I stedet vinder dens nære slægtning skovspurven frem i en grad, så den i dag findes i stort set alle haver, parker og grønne områder, lyder det.

- Det store dyk for gråspurven fandt sted fra 1970'erne og et par årtier frem, hvor den danske bestand omtrent blev halveret. Den grå eminence blandt Danmarks spurvefugle har i disse år en skønnet ynglebestand på rundt regnet 350.000 par, hvor der engang var måske flere end en million ynglepar, siger Knud Flensted.

- Skovspurven har tidligere været betragtet som mindre knyttet til bygninger end gråspurven, men de senere årtier er den for alvor rykket ind på livet af danskerne, siger biologen.

Bestanden af skovspurve i Danmark blev fordoblet fra cirka 1980 og ti år frem, hvorefter kurven er fladet mere ud.

Bestanden skønnes at være op imod en halv million ynglepar, siger Joakim Matthiesen, der er biolog i DOF BirdLife. Han samler trådene i foreningens mange punkttællinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gratis app: Sæt navn på fuglen
Se også:

Gratis app: Sæt navn på fuglen

Skovspurven er bredere i sit valg af levested end gråspurven, og den behøver ikke nødvendigvis at leve side om side med høns, heste og andre husdyr for at finde sin føde.

Den lever også i "rene" naturområder langt fra mennesker og byer, lyder det fra DOF BirdLife.

Vidt udbredte småfugle er i tilbagegang
Se også:

Vidt udbredte småfugle er i tilbagegang