Lyt til artiklen:

Boligejere opfordres til at gøre arbejdet mere sikkert for skraldemænd

00:00
Hastighed: ???x
02:40

Abonnementsartikel

Udvid

Skraldemænd er blandt dem, der kommer mest til skade på jobbet. Og mange af ulykkerne sker, når skraldemændene skal hente skrald på boligejernes matrikel.

Derfor opfordrer Arbejdstilsynet til, at boligejerne hjælper med at gøre det mere sikkert for skraldemændene at tømme affaldscontainere, lyder det i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Skraldemændenes arbejde er en forudsætning for, at vores samfund hænger sammen. Men deres arbejde er fysisk krævende og forbundet med risici, og her kan boligejerne faktisk gøre en markant forskel, siger Helle Klostergaard, kontorchef i Arbejdstilsynet, i meddelelsen.

Det slider over tid

I flere år har renovationsbranchen haft over tre gange så mange anmeldte ulykker pr. 10.000 ansatte som gennemsnittet for alle brancher, viser tal fra Arbejdstilsynet.

I 2025 blev der anmeldt mere end ni ulykker hver uge.

Kombinationen af tunge skraldespande og løst underlag kan give skader. Foto: Næstved Kommune.
Kombinationen af tunge skraldespande og løst underlag kan give skader. Foto: Næstved Kommune.

Perlesten, grus, granitskærver og løst underlag. De færreste husejere tænker måske over, hvilet underlag der ligger i indkørslen, men for skraldemændene har det stor betydning for hverdagen.

Kombinationen af tunge skraldespande og løst underlag er nemlig rigtig dårlig og kan give skader og smerter i ryg, skuldre, håndled og knæ, lyder det yderligere i en pressemeddelelse fra Næstved Kommune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover øger dårlig belysning, affald, der blæser op i skraldemandens hoved, og forhindringer i indkørslen risikoen for, at skraldemændene kommer til skade eller belaster kroppen.

Over tid slider det hårde arbejde på kroppen, hvilket kan give længere sygefravær, nedsat arbejdsevne og i værste fald tvinge medarbejderen til at forlade jobbet før tid.

Derfor opfordrer Arbejdstilsynet alle boligejere til at hjælpe med at skabe en bedre arbejdsdag for deres skraldemand med få enkelte handlinger.

Her kommer deres og Næstved Kommunes gode råd til at hjælpe skraldemanden:

  1. Stil skraldespanden frem til skel: Hvis du har perlesten, grus, skærver eller andet løst underlag, så kan skraldespanden stilles ud til skel eller på fast underlag på tømningsdagen. Sørg for kørefast underlag, for eksempel fliser eller asfalt, eller stil beholderen ud til fortovskanten.
  2. Fjerne blade og sne: Ryd adgangsvejen for sne, nedfaldsblade, glatte sten, legetøj og lignende. De mange nedfaldsblade kan gøre din adgangsvej både glat og tung for skraldemanden at skubbe skraldespanden i. Husk derfor at rydde vejen for blade. Det samme gælder, når der kommer sne.
  3. Hold afstand: Dine skraldespande skal stå, så skraldemanden frit kan komme til dem. Cykler, haveredskaber, parkerede biler, trillebøre og lignende må ikke spærre adgangsvejen.
  4. Vend håndtaget udad: Sørg for at stille skraldespanden den rigtige vej, så håndtaget vender udad.
  5. Sørg for lys i den mørke tid: Sørg for, at der er lys på din adgangsvej og standplads, så skraldemanden kan se og ikke risikerer at falde.
  6. Bind altid knude på dine poser: Læg skarpe genstande, for eksempel glasskår og støvende affald, for eksempel aske, grillkul og indhold fra posefrie støvsugere, i en pose.
  7. Husk den gode tone: Hold også en god tone, når du møder skraldemænd ved dit hjem og i trafikken.

Kilder: Arbejdstilsynet og Næstved Kommune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Får flere gode råd til sikkerhed på Arbejdstilsynets hjemmeside

Vend håndtaget på skraldespanden udad, lyder et af rådene. Foto: Næstved Kommune.
Vend håndtaget på skraldespanden udad, lyder et af rådene. Foto: Næstved Kommune.