Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Se listen: De mest populære kattenavne i 2025
Der er markante forskydninger på listerne - samtidig med at flere velkendte favoritter fastholder deres positioner.
Sådan lyder det fra Agria Dyreforsikring, som netop har offentliggjort opgørelsen over de 20 mest populære hun- og hankattenavne i det forgange år.
På hunkattelisten indtager navnet Luna igen førstepladsen, mens Simba topper listen blandt hankattene i 2025 fra en fjerdeplads.
Se listerne nederst i artiklen.
Følger børne- og kælenavne
Mens navnet Simba rykker op, rykker Leo ned fra en førsteplads i 2024 til nu at ligge som nummer fem. Milo og Charlie holder sig til gengæld solidt i toppen.
- Når vi ser så tydelige bevægelser i toppen af listen, fortæller det noget om tidens trends. Kattenavne følger i høj grad de samme strømninger som børnenavne og kælenavne generelt - men med plads til personlighed og fantasi, siger Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring, i en pressemeddelelse i forbindelse med opgørelsen.
Derudover er der kommet hele otte nye navne på listen i forhold til året før: Felix, Sofus, Pelle, Ludvig, Melvin, Alfred, Ozzy og Zeus.
Nogle navne har også taget nogle markante spring opad. Anton er rykket fra en 10. plads til en 6. plads, mens Findus er gået fra nummer 14 til nummer 10.
Nye favoritter til hunkattene
Udover at navnet Luna beholder sin førsteplads, fortsætter også Nala og Bella i toppen. Navnet Molly ligger dog nu på en andenplads og er dermed rykket op fra en 8. plads året før.
Derudover byder hunkattelisten også på flere nye navne - blandt andet Fiona, Ellie, Fie og Sif, som alle er nye i Top 20-listen.
Her får du Agria Dyreforsikringss Top 20-lister over de mest populære han- og hunkattenavne i 2025. Nummeret i parentes efter hvert navn angiver navnets placering på listen i 2024.
