2025: Det travleste år nogensinde for Dyrenes Beskyttelses beredskab

Sidste år rykkede Dyrenes Beskyttelses beredskab ud til nødstedte dyr 41.375 gange efter i alt 153.573 opkald til Vagtcentralen 1812.

Det er det højeste antal opkald og udrykninger, siden organisationen begyndte at opgøre tallene, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse

Dermed kan organisationen se tilbage på 2025 som det travleste år nogensinde for deres beredskab.

Disse dyr fyldte mest

Sidste år rykkede Dyrenes Beskyttelses beredskab oftest ud til vilde dyr i den danske fauna. Hjorte stod for den største andel af sagerne med 11.210 udrykninger, og knap ni ud af 10 tilfælde drejede det sig om påkørsler i trafikken.

Også familiedyr fyldte meget i beredskabets arbejde, lyder det.

Katte udløste 9.285 udrykninger, mens hunde var involveret i 2.584 sager. Derudover rykkede beredskabet ofte ud til vilde fugle - herunder duer, skader og kragefugle - som tilsammen stod for 4.932 sager.

- Katte og hjorte fylder meget i statistikken, men beredskabets arbejde har en enorm bredde. Det rækker fra kredsformænd, der hjælper dyr og mennesker i sociale sager, til vildtplejere, der plejer og genudsætter vilde dyr, siger Yvonne Johansen.

- Det arbejde løftes af frivillige kræfter og private donationer.

Ikke én enkel forklaring

At der var så mange, der kontaktede beredskabet sidste år, er der ifølge dyreværnschefen ikke én enkel forklaring på. Derimod er der flere forhold, der trækker i samme retning, lyder det.

- Vi ser en samfundsudvikling, hvor mange dyreejere er under økonomisk pres. Det kan give udfordringer med pasning og dyrlægeregninger og i sidste ende føre til bekymringer for dyrenes forhold, siger Yvonne Johansen.

Samtidig spiller Dyrenes Beskyttelses synlighed en rolle, lyder det: Flere borgere kender Vagtcentralen 1812 i dag og kontakter organisationen, når de bliver bekymrede for et dyr.

- Vi oplever, at flere reagerer, når de møder et dyr i nød. Der er generelt kommet større opmærksomhed på dyr og deres forhold, og det betyder, at situationer, som tidligere måske blev overset, i dag bliver meldt ind, siger Yvonne Johansen.

Rykker ud døgnet rundt

Den stigende mængde henvendelser stiller krav til beredskabet, som løbende må tilpasse sig.

- Opgaven bliver løftet gennem prioritering, effektiv visitering af sager og et tæt samarbejde mellem frivillige, ansatte, myndigheder, dyrlæger og andre samarbejdspartnere. Det er afgørende for, at hjælpen når frem dér, hvor behovet er størst, forklarer dyreværnschefen.

Se også:

Tre gode råd i forhold til dyrepåkørsler

Dyrenes Beskyttelse driver et landsdækkende beredskab, som rykker ud døgnet rundt, når dyr er i nød.

Beredskabet bliver koordineret via Vagtcentralen 1812 og består primært af frivillige kredsformænd, dyrereddere, skytter og schweisshundeførere.