Lyt til artiklen:

Minister foreslår ny dispensationsordning for det kommunale brændeovnsforbud

00:00
Hastighed: ???x
02:59

Abonnementsartikel

Udvid

Miljøministeren foreslår nu at give kommunerne en såkaldt dispensationsmulighed, der giver mulighed for at fritage brændeovne, der kan dokumentere, at de lever op til partikelkravet fra 2008 - også selvom de er installeret før den dato.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De ældste brændeovne står for en uforholdsmæssig stor del af luftforureningen, og derfor er vi nødt til at udfase dem, hvis vi skal have renere luft og færre partikler i vores byer, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

- Men vi skal også give kommunerne de rigtige værktøjer, så de kan skrue på ordningen efter lokale forhold, så det giver mening for dem, det rammer. Hvis flere kommuner ønsker at gå med i ordningen, hvis de får en smule mere fleksibiltet, så er det en klar gevinst for både miljøet og sundheden, siger ministeren.

Mere fleksibilitet

Siden 2023 har kommunerne haft mulighed for at forbyde brændeovne installeret før juni 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning.

Nu må kommunen forbyde din gamle brændeovn
Se også:

Nu må kommunen forbyde din gamle brændeovn

Flere kommuner har allerede indført et sådant forbud, men enkelte kommuner har peget på, at ordningen mangler fleksibilitet, fordi visse brændeovne installeret før juni 2008 lever op til samme miljøkrav, som ovne installeret efter juni 2008.

Der sker dermed en forskelsbehandling af brændeovnsejere, der har en brændeovn med samme partikeludledning, men forskellige tidspunkter for installation, lyder det fra ministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed åbner miljøminister Magnus Heunicke nu for en ny dispensationsmulighed, der skal give kommunerne større fleksibilitet i arbejdet med at forbyde ældre brændeovne.

Den nye ordning imødekommer ifølge ministeriet kommunernes ønske om at kunne tage højde for de tilfælde, hvor ældre brændeovne lever op til samme udledningskrav på tværs af installationstidspunktet.

Skorstensbrande topper i kulden
Se også:

Skorstensbrande topper i kulden

Miljøministeren har præsenteret forslaget for aftalekredsen bag den politiske aftale om "Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling".

Ændringen i bekendtgørelsen bliver nu sendt i offentlig høring og dispensationsmuligheden vil derefter kunne træde i kraft i foråret 2026, oplyser ministeriet.